At møde mit indre barn har været udfordrende, skræmmende og smertefuldt. Men mest af alt også smukt. Men hvad vil det egentlig sige at møde sit indre barn? Indre barn er en terapeutisk visualiseringsmetode, et effektivt værktøj indenfor kropsterapi, til at få bearbejdet oplevelser fra barndommen, som kan have sat dybe spor i os.

Mødet med mit indre barn har været livsforandrende for mig. Den første første gang jeg var hos en kropsterapeut, mødte jeg mit indre barn. Det er siden da, blevet til rigtig mange møder. Det vender jeg tilbage til.

Vi har alle oplevelser fra barndommen, som har sat sig i vores krop, ofte uden at vi er bevidst om det. Oplevelser hvor vi på den ene eller anden måde, har været nødt til at gå på kompromis med os selv og tilpasse os omgivelserne. Ofte fordi vi har været i en situation, hvor vi har følt os forkert. Det kan være chok og traumer. Det kan være at du vokser op i en dysfunktionel familie. Det kan være sygdom og dødsfald. Du kan have nedarvet gamle chok og traumer fra tidligere generationer. Tænk bare på hvilken tid dine bedsteforældre levede i.

Men det kan egentlig også “bare” være små tilsyneladende ubetydelige hændelser i vores barndom, der har sat sig dybt i vores krop. Og her taler jeg om alle mennesker. Der er ingen mennesker der går igennem barndommen uden at de får nogle bump med sig på vejen. Jeg er også sikker på, at alle forældre gør det bedste de kan. Men vi undgår ikke at komme i situationer, hvor vi er nødt til at gå på kompromis med os selv.

Læs mere om det indre barn her i sundhedsguiden

Det kan være:

Det barn der ikke blev mødt

Det barn der ikke blev set

Det barn der ikke blev hørt

Det barn der ikke måtte være glad

Det barn der følte sig forkert

Det barn der blev ked af det

Det barn der blev bange

Det barn der blev vred

Det barn der følte sig magtesløs

Det barn der gav op

Det barn der følte sig ensom

Det barn der ville være perfekt

Det barn der blev krænket

Det barn der blev udsat for overgreb

Alle disse “indre børns” følelser, har vi med os ind i voksenlivet og det er ofte dem vi er styret af, især når vi bliver presset.

Hvem er mit indre barn?

Da jeg lå i min mors mave, der kæmpede min mor mod en overlæge, som egentlig kun havde en ting for øje, nemlig at få hende ned med nakken. Det var dengang ret upassende at hun som sygeplejeelev var gravid. Jeg synes min mor er den sejeste i verden. Hun besluttede sig for, at det skulle han ikke lykkes med. Min mor havde i forvejen min storesøster på blot et år. I de sidste 3 måneder af min mors graviditet boede hun på Sjælland, imens min far kom på besøg i weekenderne fra Jylland med min storesøster i barnevognen.

14 dage efter min fødsel, var min mor i gang igen på sit sygeplejestudie.

Jeg husker min barndom som enorm tryg og rar. Min søster og jeg blev passet af min mormor og morfar, i de første år, når mine forældre var på arbejde. Det var trygt og rart. Senere kom der to søskende mere i familien.

Alligevel tror jeg, at min start på livet har været med til at forme mig til den jeg er i dag. Jeg kan blive ramt af en følelse af, om jeg nu også har helt ret til at være her. Om jeg nu er god nok som jeg er. Det er ikke noget jeg går og tænker over hele tiden. Men det har betydet, at jeg har været rigtig god til at tilpasse mig mine omgivelser. Jeg har faktisk været så god til det, at jeg har underkendt mine egne behov og jeg har haft vanskeligt ved at række ud, efter det jeg egentlig havde brug for.

Hvorfor anvende indre barn terapi?

Vi kan selvfølgelig ikke ændre på vores fødsel eller oplevelser i barndommen. Vi kan heller ikke ændre på den historie vi har med os fra tidligere generationer. Men vi kan ændre på den måde vi forholder os til os selv på. Når jeg bliver presset, så kan jeg se, at jeg ikke altid reagerer som den voksne Lisbeth, fordi det er det indre barn i mig der bliver presset. Det er den lille Lisbeth der ikke helt følte sig god nok. Det er gamle følelser jeg reagerer på. – Også i dag.

Jeg har nu fået en bevidsthed om, at jeg har et valg. Jeg kan vælge at gøre som jeg “plejer”. Dvs. ikke lytte til mine behov som den lille Lisbeth der tilpassede sig. Eller jeg kan rent faktisk vælge at lytte til mine behov og gå efter at få dem opfyldt og blive bedre til at udtrykke dem og stå ved dem.

På samme måde kan du måske opleve at du reagerer voldsomt, når du bliver afvist. Du føler dig måske ikke god nok. eller du kan blive bange eller vred over små ting. Så kan det være dit indre barn, der bliver ramt på noget. Du reagerer i virkeligheden på noget gammelt i dig og ikke kun lige på den specifikke situation du står i.

Har du som barn været udsat for et overgreb, så vil du som voksen, måske have brug for rigtig meget kontrol i dit liv. Og hvis den kontrol så bliver udfordret, så vil du reagerer voldsomt, fordi der var noget der var farligt, dengang du udviklede kontrol som overlevelsesmekanisme. Så selv om faren er drevet over nu i dit voksenliv, så reagerer du på samme måde som dengang.

Det kræver mod at arbejde dybt med sig selv

At møde mit indre barn i kropsterapien, har til tider været smertefuldt for mig. For der var en grund til, at jeg lukkede af for noget i mig selv. Men det har mest af alt, været et smukt og kærligt møde. Jeg kan nu møde mit indre barn, tage det  i hånden, og sige til det, at jeg nok skal passe på det. Jeg har fået en større forståelse og indsigt i, hvad det er, der gør mig, til den jeg er i dag. Og hvilke mekanismer og reaktioner der går i gang inde i mig, især når jeg bliver presset.

Valget står mellem enten at gøre det som kroppen “tror” er det sikre, det kroppen kender. “Jeg gør som jeg plejer”. Eller jeg kan vælge at gå en ny vej. Jeg kan forholde mig på en ny måde, til det jeg oplever, fordi jeg har fået en bevidsthed om, at den måde min krop reagerer på, er det lille barn inde i mig. Min krop reagerer på den gamle følelse.

Det kræver mod, at turde stå fast i mig selv, og bede om det, der har været svært hele mit liv. Men det føles rigtig godt, og jeg kan mærke, at der er noget i mig, der bliver mere og mere blødt. Og når jeg tør møde verden fra det sted i mig selv, så er det, som et puslespil, hvor den sidste brik bliver lagt på. Der er noget der går op i en højere enhed.

Lisbeth Degn, Kropsterapeut

Læs også: “Er du god til at mærke andres behov, men ikke dine egne”

Læs også “Dybest set har vi en længsel efter at blive mødt”