Hvad er kropsterapi? Guiden til dig!

Hvad er kropsterapi? Guiden til dig handler om hvad kropsterapi er. Måske har du hørt om Ole Kåre Føli (The Magic Man) da han behandlede Bjarne Riss cykelhold CSC, under Tour de France tilbage i 00érne? Han var en af Danmarks første kropsterapeuter.

Hvad er kropsterapi? Guiden til dig – her har jeg forsøgt, at samle nogle af de mest almindelige spørgsmål jeg er stødt på igennem tiden, om hvad kropsterapi det er. Skulle der stadig være noget, du mangler svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig.

For hvad er kropsterapi egentlig? Guiden til dig! – har jeg forsøgt at gøre overskuelig med overskrifter, så du kan hoppe rundt i den, som du har brug for.

God fornøjelse med; Hvad er kropsterapi? – Guiden til dig!

Hvad er kropsterapi – Guiden til dig!

Hvordan er kropsterapien opstået?

Al kropsterapi i dag, bygger bla. på viden fra Wilhelm Reich en østrisk læge og psykoanalytiker og Alexander Lowen en amerikansk læge og psykoterapeut, De to forskede i, hvordan man kunne arbejde med kroppen og forløse psykiske spændinger.

Lisbeth Marcher, stifteren af  Bodynamic, vil jeg også nævne her, Hun byggede sin teori op omkring 30 års studier af menneskekroppe. Hun bruger den viden fra de motoriske udviklingstrin og kobler det sammen med barnets personlighedsudvikling. Således at du kan aflæse på en menneskekrop, hvor i udviklingen, at der sidder spændinger eller underspændinger i kroppen. Dette kalder hun for karakterstrukturer. Tove Hvid, har også arbejdet meget med disse karakterstrukturer og skrevet flere bøger om emnet.

Det som de alle sammen fandt frem til var, at menneskets fysiske udvikling går hånd i hånd med den psykiske. Og at alt hvad vi oplever i løbet af vores liv, det sætter sig som spor i kroppen.

Hvis du er interesseret, findes der rigtig meget litteratur om emnerne, hvis du søger på disse navne.

Den første kropsterapeutiske uddannelse i DK

I slutningen af 40érne udviklede Erling Hartung en behandlingsteknik som byggede på fysiologiske teknikker, samtale og ernæringsterapi. Erlings søn, Ole Kåre Føli og barnebarnet Bengt Valentino grundlagde i 1990érne  Body SDS (Body self development´s system) et uddannelsescenter som stadig i dag uddanner kropsterapeuter.

Senere er der kommet flere uddannelser til:  Manuvision, Body all mind og Totum. Fælles for disse uddannelser er, at de udspringer fra den samme teoretiske baggrund, Reich, Lowen og Marcher og de bygger alle på de samme grundprincipper om, at krop og psyke hænger sammen. Behandlingen foregår via kroppen, suppleret med terapeutisk samtale undervejs i behandlingen.

Hvad er kropsterapi?

Kropsterapi arbejder altså både på det fysiske og det psykiske niveau, da disse ses som uløseligt forbundne.

Behandlingen består først og fremmest af et fokus på åndedrættet, der er fundamentet fori behandlingen. Massageteknikkerne bygger på flere tusind år gammel viden om meridian-systemet og akupressur-punkter. Desuden er pulseringen meget grundlæggende i kropsterapien og den der adskiller sig for almindelig massage og andre kropsterapeutiske retninger. Behandlingen arbejder også med at åbne op for lymfe-systemet og der anvendes også ledfrigørelse.

Hvordan foregår behandlingen?

Behandlingen starter altid med en samtale. Derefter kommer klienten på briksen gerne iført undertøj, hvis det er muligt og klienten får et tæppe over sig. Undervejs vil kropsterapeuten spørge ind til hvad der sker hos klienten i behandlingen.

Der kan arbejdes meget blidt og der kan arbejdes mere konfronterende, alt efter hvad der er behov for hos den enkelte klient. Behandlingen er et samarbejde mellem kropsterapeuten og klienten. Derfor er det meget vigtigt, at kropsterapeuten har en god indføling og ved hvad han gør og har klienten med sig.

Behandlingen sluttes altid af med en kort samtale og der kan evt. gives nogle øvelser med hjem til næste gang.

Hvad er forskellen på kropsterapi og massage?

I kropsterapien arbejder behandleren “blot” med sine hænder. I massage arbejder behandleren typisk med olie.

I massagen arbejdes der meget muskulært og med glidende bevægelser. I kropsterapien arbejdes der meget med pulsering og tryk.

I kropsterapien er åndedrættet en fast bestanddel af behandlingen. I almindelig massage kan du “tage imod” behandlingen, uden at gøre noget aktivt. I kropsterapien kræver det, at du deltager aktivt i behandlingen.

Hvad er forskellen på kropsterapi og andre alternative behandlingsformer?

Der findes et hav af alternative behandlingsformer og jeg forstår virkelig godt, hvis det er svært for dig at finde ud af, hvilke behandlingsform du skal vælge.

Alternative behandlingsformer som: akupunktur, zoneterapi, kranio-sakral terapi, kinesiologi og heilpraktik er andre alternative behandlingsformer. Fælles for dem alle er dog, at de arbejder holistisk, dvs. at behandlingsformerne ser kroppen som en helhed og at krop og sind hænger sammen. De fleste af de behandlinger jeg har nævnt her, arbejder typisk mere lokalt på en bestemt problemstilling.

I kropsterapien behandles hele kroppen hver gang og hele kroppen ses som en del af løsningen på en udfordring. Behandlingen tager altid udgangspunkt i “mennesket” bag symptomerne. Fordi der er sammenhæng mellem krop, følelser og sind. Derfor er behandlingen så effektiv og indgribende.

Kropsterapien adskiller sig også fra andre behandlingsformer ved, at kropsterapeuten italesætter de ting hun ser, det der sker i kroppen undervejs i behandlingen. Klienten får en dybere indsigt i sine egne forsvarsmønstre og kan lære at arbejde og forstå sig selv på en mere konstruktiv måde og på den måde ændre på nogle uhensigtsmæssige opspænd i kroppen, både på det fysiske og det psykiske plan. Behandlingen er mere involverede, end den er i de andre behandlingsformer, hvor du kan være mere passiv og blot modtage behandling.

Hvordan kan jeg sikre mig, at det er rigtig kropsterapi?

Mange behandlere kalder sig for kropsterapeuter, uden at de nødvendigvis er uddannet i kropsterapi. Så kropsterapi er ikke en beskyttet titel og du vil kunne se mange bruge betegnelsen kropsterapi, selvom det egentlig er massage eller andre former for mobiliseringsteknikker de arbejder med. Derfor kan det være svært at gennemskue hvad der er kropsterapi og hvad der er massage.

Gå ind og læs på deres hjemmeside, hvor de beskriver deres behandlingsform. Se på hvilken uddannelse behandleren har, og spørg evt. ind til hvilken  tilgang behandleren har.

Der er også rigtig mange behandlere, der kombinere deres behandlinger med flere forskellige behandlingsformer.

Hvilken behandlingsform skal jeg vælge?

Det kan være de samme udfordringer og problematikker som mange går til en fysioterapeut, massør, en zoneterapeut eller en kropsterapeut med. Så det handler også om, hvad du selv føler er den rigtige måde for dig.

Gå ind og læs om de forskellige behandlingsformer på behandlernes hjemmesider.

Og så vil du også opleve, at ikke to behandlere er ens. Vi er alle forskellige og har forskellig indgangsvinkler og baggrund. Nogle er specialiseret i bestemte områder, så det handler også om, hvad du går efter selv. Vil du have en der arbejder meget med stress, hvis du selv er stressramt? Eller vil du hellere have en behandler der arbejder mere allround?

Hvad kan kropsterapi hjælpe mig med?

I “Hvad er kropsterapi? Guiden til dig” har jeg her samlet en lang række af problematikker, som kropsterapi kan hjælpe dig af med eller have en væsentlig forbedring af. Langt de fleste der kommer til kropsterapi, de kunne også have valgt en psykolog, en psykoterapeut, en fysioterapeut eller en massør eller en anden alternativ behandlingsform. Mange af de typiske lidelser kan være:

• Stress
• Angst
• Depression
• Psykiske lidelser
• PTSD
• Forløsning af traumer
• Sorgbearbejdelse
• Selvværdsproblematikker
• Grænsesætning
• Uro i kroppen
• Hovedpine
• Migræne
• Rygproblemer
• Knæproblemer
• Tennisalbue
• Piskesmæld
• Fordøjelsesproblemer
• Gigt
• Autoimmune sygdomme
• Stofskiftesygdomme
• For højt blodtryk
• For lavt blodtryk
• Astma
• Eksem
• Allergi

Hvorfor skal jeg vælge kropsterapi?

Jeg vil sige det sådan. Kropsterapi er ikke et hurtigt quick fix. En kropsterapeutisk behandling, arbejder med de bagvedliggende årsager, og ikke kun de symptomer du kommer med. Dvs. at effekten af behandlingen er mere langvarig, og kan i mange tilfælde få symptomer til næsten eller helt at forsvinde, når vi arbejder med årsagen fremfor at symptombehandle.

I kropsterapien arbejder vi aldrig “kun lokalt” med en enkelt problemstilling. Vi arbejder på hele kroppen i hver behandling, fordi vi ser en sammenhæng med hele kroppen og vores følelser og sind. Derfor er behandlingen også mere effektiv og indgribende.

Det betyder også at du skal have lidt tålmodighed. Det tager tid at arbejde med sig selv.  Men det kan godt betale sig på den lange bane.

Kroppen er jo heldigvis så fantastisk indrettet, at den kan helbrede sig selv langt hen ad vejen. Og nogle gange, så skal vi bare lige hjælpe kroppen derhen, hvor vi kan sætte gang i en selvhelbredende proces.

Kræver det noget af mig at få kropsterapi?

Det kræver, at du arbejder med, for at der kan ske noget i behandlingen. Du skal være motiveret for at kunne få et godt resultat og være villig til at arbejde med dig selv.

Du skal vælge kropterapi hvis du ønsker en forandring i din krop. Hvis der er noget tilbagevendende du tit har problemer med, eller hvis du lider af stress, eller stresssymptomer, angst eller depression og du har svært ved at mærke din krop. Eller hvis du ikke rigtig har en god kontakt med din krop. For du får en bedre kontakt til din krop igennem kropsterapien.

Du har nemlig mulighed for at gå mere i dybden med en problematik og arbejde med årsagen til dit problem. Fordi det hænger sammen med hvad der sidder i din krop psykisk også. Man kan sige at vi kan arbejde mere langsigtet, fordi hvis du skal forandre noget i din måde at tackle de udfordringer du møder, så kræver det en langsom proces. Til gængæld kan det blive livsforandrende. Du kan få øje på dig selv på en ny måde og du kan flytte dig stille og roligt.

Men det er altid dig som klient der bestemmer, hvor langt vi kan komme. Man kan sige, at i kropsterapien, så kan vi kun arbejde med det, som du er klar til at arbejde med.

Er det behageligt at få kropsterapi?

Ja for det meste. Men ikke altid!

Det er for langt de fleste enormt rart at få en behandling. Men det kan også nogle gange gøre ondt eller blive ubehageligt, når vi arbejder på de steder på kroppen, som har spændt op af forskellige årsager.

Men da det er et samspil mellem dig og behandleren er det også vigtigt at du vælger en behandler du har tillid til og føler dig tryg sammen med. Og så vil behandlingen aldrig gå længere, end du selv kan følge med til.

Er der nogle bivirkninger ved kropsterapi?

Nogle af de hyppigste bivirkninger kan være træthed eller en øget sensibilitet i dagene efter. Nogle føler, at de får mere energi. Nogle føler sig lettede og glade og kan danse fra behandlingen. Andre igen føler sig bløde som smør og er dejlig afspændte i kroppen.

Nogle vil opleve at kroppen begynder på en udrensning, dvs. at det kan sætte gang i din mave. Andre kan få influenza-lignende symptomer. Det går selvfølgelig over igen.

Du vil også kunne få en opblussen af dine symptomer efter de første behandlinger, hvilket er helt normalt. Derefter vil det begynde at gå den anden vej og dine symptomer vil efterhånden forsvinde for de flestes vedkommende.

Kan kropsterapi stå alene som behandlingsform?

Det kommer helt an på hvad der er for en problematik du ønsker at arbejde med. Nogle har gavn af at gå til en psykolog sideløbende med kropsterapien og hos andre er det “nok” at opsøge en kropsterapeut.

Der er ikke noget i vejen for, at du kan gå til kropsterapi, samtidig med andre behandlingsformer. Dog skal du blot passe på, at du ikke får mere behandling, end du kan klare, for så risikere du at blive “overbehandlet”.

Skal jeg fejle noget bestemt, for at få en kropsbehandling?

Nej ikke nødvendigvis.

Der er faktisk mange der bruger kropsterapi, til at få kroppen løsnet, for at kunne performe og præstere bedre. Nogle bruger behandlingen, til at forebygge  sygdom og holde sin krop sund, ved at få rettet op på ubalancer, før det udvikler sig til noget mere kronisk.

Andre bruger behandlingen til at opretholde en god kontakt til sig selv og deres krop, så de kan være i en god balance. Så de hele tiden kan være den bedste udgave af sig selv.

Hvor mange behandlinger skal jeg have, for at opnå en virkning?

Det er meget forskelligt. Alt efter hvad du ønsker der skal arbejdes med.

Har du blot nogle spændinger du lige vil løsnes op for, eller er der nogle dybe traumer du skal have bearbejdet? Så kan det være at det er et længerevarende forløb.

Mange bruger også kropsterapien som sådan et månedligt eftersyn af kroppen.

Men jeg vil sige, at du helst skal kunne mærke en forandring, allerede efter den første behandling du får.

Hvilken behandler skal jeg vælge?

Vil du behandles af en med meget erfaring eller er det ok med en elev? Ønsker du en mand eller en kvinde? Skal det være en du har fået anbefalet? Husk dog, at vi alle er forskellige, så selv om din bedste ven/veninde har haft en kropsterapeut hun er vild med, så er det ikke sikkert, at det er det rigtige match for dig. Det handler også om kemi og at finde en som DU har tillid til. Gå ind og se på behandlerens hjemmeside og læs noget mere om hvad han/hun står for.

Det kan også handle om pris. Men husk at pris og kvalitet ofte følges ad. Der er også forskel på, om en behandler er fritidsbehandler eller om det er en behandler der har det som sit levebrød.

Du kan også se efter, om din behandler er RAB-godkendt. Det er din sikring for, at behandleren har en vis grundviden om kroppen og som efteruddanner sig hvert år.

Du kan også altid kontakte en behandler og spørge ind til, om han/hun kan hjælpe dig, og spørge ind til et evt. behandlingsforløb, for at høre hvad der skal til, for at hjælpe dig.

Jeg håber at du blev klogere på hvad kropsterapi er?

Mangler du stadig svar her i  “Hvad er kropsterapi? Guiden til dig”  eller har du nogle supplerende spørgsmål, så er du meget velkommen til at henvende dig til mig. Du kan skrive til min mail her. 

Du kan også læse mere om, hvad kropsterapien har hjulpet andre med her.

Lisbeth Degn, Kropsterapeut