“Lys på den lukkede” er en programserie der kan ses lige nu på DR 1. Programmerne handler om Søren, der selv har været indlagt på en af de to psykiatriske centre i København. Hans mission er, at få bragt mere glæde ind på den lukkede psykiatriske afdeling. Han giver de indlagte sin tid og sit nærvær og laver aktiviteter med dem. Det har han stor succes med.
Programmet “Lys på den lukkede” sætter fokus på, hvordan vi behandler mennesker der er indlagt . De mennesker der er hårdest ramt af psykiske lidelser. Søren Magnussen har sat sig for, at lave en kulturrevolution. Han vil simpelthen skabe mere glæde og lys på den lukkede. Det manglede han selv, da han var indlagt.
Møde med Anna
Vi møder bla. Anna, som er en ung pige, der er indlagt på den lukkede. Hun får det på et tidspunkt meget dårligt og prøver at tage livet af sig selv. Hun bliver bremset af personalet og bliver læltefikseret. Dette er forståeligt nok, da personalet forhindre Anna i at gøre skade på sig selv. Dagen efter læser hun et digt op for Søren, som hun selv har skrevet. Jeg citerer fra Annas monolog:
Se mig!
Kender I det
når man går forbi et menneske
og man kikker på dem
Men det er som om at man ikke rigtig ser dem?
Som om de bare er en del af tapetet i forbifarten
Det er mig!
Det er mig der sidder der!
Med skuldrene op om ørerne og øjnene sømmet fast til gulvet
Jeg sidder der!
Mit hjerte hamre, min hals snører sig sammen
Min mave er fuld af orme der slår knuder på sig selv
Og jeg kan ikke lade være med at tænke
Se mig!
Se mig!
Se hvor dårligt jeg har det
Jeg sidder her og er ved at springe
Mit hoved raser
Tankerne kaster sig rundt mellem hinanden
Og jeg vil bare gerne dø
Jeg vil gerne dø
Og samtidig kan jeg ikke lade være med at ønske
at der ville komme et menneske forbi
Et menneske der kigger på mig og stopper op
og spørger – er du okay?
Kan jeg hjælpe dig?
Hvad skal jeg gøre for at du får det bedre?
For i virkeligheden ønsker jeg jo ikke at dø
Jeg ønsker ikke at ende livet
Jeg ønsker at ende det, der holder mig fra at leve
Måske
måske er det dig jeg venter på?
Måske vil du næste gang du går forbi
Kigge på mig – og se mig
Måske
Nu ved du i hvert fald at jeg er her
– og at jeg ikke er okay
Søren lytter og er nærværende
Efter oplæsningen har Anna en snak med Søren om, at hun egentlig ikke ønsker at tage sit eget liv. Selvom det var det, hun prøvede på, da hun blev bæltefikseret. Hun siger til Søren: “Jeg ønsker ikke at ende livet. Jeg ønsker at gøre en ende på det, der holder mig fra livet”
Og Søren forstår hende, for han kender selv til det. Og det hjælper Anna, at Søren har tid til at lytte til hende. Anna kan godt lide Søren og det arbejde han laver. “Han bringer noget normalitet ind et sted hvor der ikke er noget der er normalt”, siger Anna. Søren er ikke uddannet som resten af personalet. Han har bare mere tid. Han skal ikke skrive et notat eller gå til møder. Han har tid til at møde de mennesker der er indlagte, der hvor de er. Se dem, som de mennesker de er. Han giver tid og nærvær.
At se et menneske
Programmet “lys på den lukkede” viser, hvor meget det betyder, at vi ser mennesket bag en diagnose. Det viser hvor vigtigt det er, at der er personale med tid og nærvær. Det arbejde Søren udfører viser, hvor meget det betyder, at der netop er tid. At der er mulighed for at der kan laves nogle aktiviteter, som skaber glæde og håb for de mennesker der er indlagte.
Personalet kan se, at det virker. De indlagte får det bedre. Lykke Pedersen, speciallæge i psykiatri udtaler også at hun sommetider er flov over, at vi som samfund ikke kan tilbyde andet end medicinsk behandling og samtaler til de indlagte. Det var der mere tid til tidligere.
Hun mener også at vi burde se på de psykiske lidelser på samme måde som de fysiske lidelser, så det ikke er tabu. Mange af de mennesker der har en psykisk sygdom har ingen pårørende at tale med. Der er ingen der tør spørge Anna hvordan hun har det. De er måske bange for hendes svar. Anna siger: “Jeg ville ønske at de forstod, at nogle gange er de monstre vi kæmper imod, ikke altid ude i verden, men inde i os selv.” Men hvordan skal vi kunne vide hvordan Anna har det, når vi ikke spørger hende?
Jeg tror at det skaber en ensomhedsfølelse blandt psykisk syge. De føler sig ikke set, hørt og forstået. Og jeg undre mig over, om det virkelig er sådan, vi ønsker vores samfund skal være? At de mennesker der har det sværest, slet ikke får den hjælp de har brug for? Og at der ikke er mere åbenhed omkring psykisk sygdom.
Tid og nærvær er en mangelvarer i vores samfund
Jeg bliver i hvert fald glad, når jeg ser hvor vigtigt et arbejde Søren udfører. Fordi han har tiden til at møde de indsatte og har tid til at lytte til dem. Og det har de brug for. Det har vi alle sammen brug for. At blive set. Og for denne gruppe af mennesker her, kan det måske være forskellen på liv og død.
Så måske “Lys på den lukkede” kan være med til at skabe debat omkring vores sundhedssystem. At der simpelthen mangler tid og nærvær. Vi må aldrig glemme, hvor vigtigt det er, at vi har tid og at vi kan være nærværende overfor hinanden – også der hvor vi arbejder med de mest sårbare mennesker i vores samfund.
Læs også om Angst – er det noget vi taler om?
Lisbeth Degn Kropsterapeut
