Angst – er det noget du taler om? Går du med angst, uden at tale med nogen om det? Måske frygter du, at du er den eneste? Måske føler du dig anderledes og forkert nogle gange?
Der er faktisk ca 300.000 mennesker,i Danmark, der lider af en eller anden form for angst.
Du er ikke alene!
Men det er desværre ikke noget, vi taler særlig åbent om. Nogle steder er det tabu. Mange går rundt med det alene.
Føler du dig forkert og anderledes? Kommer du let til at overtænke alt? Isolerer du dig mere og mere og føler du dig hæmmet i din hverdag? Prøver du at undgå, at komme i situationer, der kan udløse din angst? Prøver du at undgå at skulle forklare? Af frygt for at blive afvist? Af frygt for angsten?
Prøv i stedet at tale om din angst. Vær åben omkring det. For når du er det, så behøver du ikke længere skjule en del af dig selv. Du kan være dig selv og fortælle dine omgivelser, hvad der er svært for dig. Så bruger du mindre energi på at tage dine forholdsregler. Du kan være dig selv.
Men hvad vil det sige at have angst?
Forfatteren Simone Thorup Eriksen har skrevet en ny bog om angst. “Det er okay at føle”. Det er en billedbog, som illustrerer, hvordan det kan føles at lide af angst. Bogen er meget indbydende, med flotte tegninger der illustrerer det, der kan være svært at sætte ord på. Den tager nogle af de temaer op, som mange med angst ofte går alene med. Forfatteren har selv lidt af angst siden barndommen. Men det var først som voksen, at hun fandt ud af hvad det var.
Bogen belyser emnet, med mange fine eksempler på hvordan angst føles. Hvilke udfordringer der kan være i hverdagen. Hvad det gør ved et menneske. At dit liv er fyldt med masser af unødvendig bekymringer. At du måske er bange for ikke at være god nok, at ingen kan lide dig, fordi du er så følsom. Og hun beskriver nogle af de fordomme, som mange har. Der er nemlig mange der tror, at angst er det samme, som at man hele tiden er bekymret og bange for alting.
Forfatteren Simone beskriver angstsymptomer således:
-
hjertebanken
-
svedeture
-
svimmelhed
-
kvalme
-
søvnløshed
-
bekymringer
-
trykken for brystet
-
hovedpine
-
mavepine
-
klump i halsen
-
overtænkning
-
uvirkelighedsfølelse
-
hyperventilation
-
frygt
-
tanker og krop nægter at samarbejde
Fra bogen: “Det er okay at føle”, Simone Thorup Eriksen
Så hvis du lider af angst, så tal højt om det. Så skal du ikke bruge energi på at holde det skjult. Du behøver ikke at gemme dig. eller komme med undskyldninger, for ikke at deltage i ting, som du ved potentielt kan udløse din angst. Så kan du være åben om det i stedet for. Du vil opdage, at andre kan have det på samme måde som dig.
Opsøg nogle der kan hjælpe dig med at arbejde med din angst, så det ikke føles som en kæmpe stor byrde for dig. Vær god ved dig selv og gør noget godt for dig selv hver dag. Husk også at det er ok at sige nej og mærk dine grænser. Find ud af, at du ikke behøver at føle dig forkert. Du er ikke forkert. Det er okay at føle det du føler.
Tal åbent om din angst – og få det bedre!
Har du brug for at vide mere om, hvordan kropsterapi kan hjælpe dig med at få det bedre med din angst? Så læs mere her!
Lisbeth Degn, Kropsterapeut