Har du en frygt eller angst for Coronavirus? Er du bange for at blive smittet, eller er du bange for at smitte de sårbare mennesker du kender? Frygter du det tidspunkt, hvor samfundet åbner helt op igen?
Der er mange forskellige reaktioner på Coronavirussen. Nogle tager det stille og roligt. Nogle har fået ekstra travlt. Sundhedspersonalet på vores hospitaler, og de har måske knap nok tid til at tænke over tingene, fordi de står midt i det. Andre kan være enormt bange og nervøse og frygte det værste.
Hvis du er en af dem, der lider af angst, eller hvor angsten måske er blusset op, eller du har oplevet en ny form for angst i denne tid, så er der nogle gode råd fra psykiatrifonden som du kan følge.
Se de 6 råd fra Psykiatrifonden her
Råd fra Psykiatrifonden
Psykiatrifonden beskriver den angst som mange oplever nu som:
En diffus og usynlig fare, som skaber frygten for, at vi bliver syge. Det skaber også frygten for, at vi kan blive ansvarlige for at andre mennesker kan blive syge og ikke mindst de mennesker som vi holder allermest af. (Psykiatrifonden)
Rådene handler om, at du hver dag bør planlægge din dag, med meningsfyldt indhold.
Du skal helst ikke isolere dig, men sørge for, at du får set nogle mennesker, enten virtuelt eller ved at gå en tur ud i det fri.
Det er også vigtigt at du får din søvn, så du har et større mentalt overskud.
Snyd din krop og dit nervesystem
Men ud over de gode råd fra psykiatrifonden, så kan du også arbejde kropsligt med din angst.
Hvis du bevæger din krop og står i en bestemt position, så kan du snyde dit nervesystem. Fordi kroppen påvirker dit nervesystem og dermed også din psyke.
Power pose
Stil dig i en position hvor du står med armene op over dit hoved og benene let spredte og smil. Når du står i denne stilling, så snyder du din krop til at tro, at du har det godt. Også når du ikke har det godt. På denne måde falder dit nervesystem til ro.
Der sker det, at når du står i power pose positionen i blot 2 minutter, så vil dit kortisolniveau (stresshormon) falde, og dit testosteron, som er et dominanshormon, det vil samtidig stige i din krop. (Amy Cuddy, amerikansk socialpsykolog fandt ud af dette i sin forskning.)
Du påvirker således kroppen fysisk, i den måde du står på, og så vil din psyke følge med og tro på, at du har det godt. Du kan dermed ændre på dit humør, ved at stå i denne stilling. Prøv det, når du har brug for at bryde dine negative tanker.
Åndedrættet
Ved at arbejde med dit åndedræt, kan du påvirke dit nervesystem og få det til at falde til ro. Prøv denne øvelse:
Sid godt på en stol uden at du bruger ryglænet, så du skaber mere plads til din vejrtrækning, eller lig dig på et gulv. Du kan evt. ligge en hånd på maven, for at skærpe din opmærksomhed på dit åndedræt.
Tag en dyb indånding ned i maven og slip din udånding i et dybt suk. Tæl hver gang du tager en indånding. Når du opdager, at dine tanker har afledt dig og du tænker på noget andet, så starter du forfra igen med at tælle. Når eller hvis du kommer til 10, så start forfra.
Meditation
Meditation har en positiv indvirkning på stress og angst. Meditation kan være mange ting. Alle kan øve sig i at meditere. Men hav tålmodighed hvis du ikke er vant til det. Start med nogle små korte seancer på 3-5 minutter, hvor du fx prøver at scanne din krop igennem, imens du sidder på en stol eller ligger ned.
Du kan opleve, at det er enormt svært og udfordrende. Du kan have svært ved at fastholde dig selv i meditationen. Tankerne vil gerne “videre”. Du kan også opleve, at det hele “larmer” indeni. Men det er præcis det, som øvelsen går ud på. At du kan være med det der er.
Der findes utrolig mange meditationsøvelser på nettet. Men jeg vil gerne nævne Simon Krohn, der laver nogle rigtig gode meditationer. Han har selv lidt af angst og bruger det meget til at arbejde med sin egen angst.
Mindfulness
I mindfulness træner du evnen til at være til stede i nuet, uden at dømme dig selv og det du tænker. Du forholder dig blot neutralt til det. Du fokusere på noget bestemt, eller sagt på en anden måde du koncentrere dig om at have din fulde opmærksomhed på en bestemt ting.
Det kan fx være en sten du har i hånden. Se på stenen og bliv der med dine tanker på stenen, uden at lade dig forstyrre af lyde udefra. Hvis du bliver forstyrret, enten udefra eller af dig selv i dine tanker, så vend blot din opmærksomhed tilbage igen på stenen.
Der sker det, når du træner mindfulness, så træner du dig i at være nærværende. Så er du fuldt tilstede i din krop, nu og her.
Det vil sige at du ikke skal bekymre dig om fortiden eller fremtiden. På den måde, tvinger du din hjerne til at tænke på nuet og slippe de bekymringer du måtte have for en stund. Du øver dig i at komme mere tilstede i din krop, i stedet for kun at være i hovedet.
Hvornår skal jeg lave øvelserne?
Det er nemmest at lave øvelserne, når du har ro på. Men hvis du begynder at arbejde med nogle af disse metoder, så vil du også opleve, at du vil blive bedre til at stoppe dig selv, i at få en masse bekymringer.
Få hjælp til din angst
Ud over alle de konkrete øvelser du kan lave, som jeg har beskrevet overfor, så kan det også være en overvejelse værd at søge hjælp. Hvis du ikke selv føler, at du har kontrol over din angst.
Find årsagen til din angst
Hvorfor er det så forskelligt hvordan du og jeg reagerer på kriser?
Vi har alle en historie med os. Alle oplevelser fra vores barndom og opvækst sidder i kroppen. Derfor reagerer vi ikke neutralt på det nye vi møder. Vi reagerer altid udfra de tidligere erfaringer vi har med os.
I kropsterapien arbejder vi med sammenhængen mellem krop og psyke. Vi arbejder med at finde årsagen til, hvorfor vi reagerer, som vi gør, i forskellige situationer. Når du får en større indsigt i, hvad der er på spil i dig, hver gang du møder nye udfordringer, så kan du begynde at ændre på det og handle anderledes.
Nogle gange, så skal vi finde årsagen et helt andet sted, end vi tror.
Læs mere om mine behandler her.
Lisbeth Degn, kropsterapeut
