Sæt kropsbevidsthed på skoleskemaet, så vi kan forebygge stress. Det er mit råd. Det har nemlig for store personlige og samfundsmæssige omkostninger, når et menneske bliver ramt af stress. I DK lider 250.000 – 300.000 mennesker af alvorlig stress. Det kan vi undgå, hvis vi får mere fokus på at forebygge stress.
Sæt kropsbevidsthed på skoleskemaet, så vi kan forebygge stress. For selvom der er nok af gode råd til, hvordan du undgår stress, så virker de tilsyneladende ikke godt nok.
Det skyldes måske, at vi mangler at se på hele mennesket. Vi mangler at se på sammenhænge i kroppen. Vi mangler at få kroppen med.
Stress bør ikke kun være den enkeltes ansvar
Sæt kropsbevidsthed på skoleskemaet, for det er ikke kun den enkeltes ansvar at forebygge stress. I vores kultur er vi rigtig meget oppe i vores hoved. Kroppen er ligesom en del for sig selv. Desuden er der ikke levnet meget plads til ro og fordybelse. Der er ikke tid til pauser, Der er ikke tid til at reflektere og tænke over tingene. Alt skal foregå i et højt tempo. For at vi kan nå mere, producere mere og være mere effektive.
Vi har desuden skabt en perfekthedskultur, hvor der ikke er plads til at fejle.
Og måske vigtigst af alt – så er der ikke rigtig plads til, at vi kan give udtrykt for de svære følelser vi alle tumler med. Og det har nogle menneskelige omkostninger. Men det er der ikke særlig meget fokus på.
Hvad nu hvis vi fokuserer mere på at forebygge stress? Hvis vi har mere fokus på at få en større kropsbevidsthed? Hvis vi får en større bevidsthed om, hvordan vi opretholder en robust krop, der er fysisk og psykisk stærk og derfor nemmere kan modstå stress ( og anden sygdom i øvrigt)?
Krop og psyke hænger sammen
De der bliver ramt af stress, får det rigtig skidt. For når et menneske kommer i krise, er de ofte overladt til sig selv og alle de følelser der følger med.
I min praksis, tager jeg som kropsbehandler udgangspunkt i, at der er en sammenhæng mellem krop, psyke og bevidsthed. Vores tanker, følelser og krop hænger sammen i èt organisk system. Når din krop bliver ramt af stress, så får du symptomer i kroppen, fordi kroppen kommer i ubalance. Dit nervesystem bliver overbelastet. Bekymringer og tanker sætter sig i kroppen. Den forståelse og accept af, at kroppen hænger sammen, er i sig selv forebyggende.
Vi har alle sammen grunde til, at vi gør, som vi gør i vores liv. Nogle trøstespiser og dulmer på den måde følelser de ikke kan kapere. Nogle arbejder hele tiden, andre træner meget. Og det gør vi for at undgå at komme i kontakt med svære følelser i os selv. Vi er på den måde på overarbejde hele tiden. Det er alt sammen meget naturligt. Men kommer vi yderligere under pres arbejdsmæssigt eller privat, så er det at læsset kan vælte. Fordi vi i forvejen ikke har så meget på pluskontoen.
Der kan også ligge gamle traumer og chok gemt i kroppen. Og hvis de er ubearbejdet, ligger det i kroppen og fylder. Vi bruger meget energi på ikke at have kontakt til de følelser, der er knyttet til bestemte oplevelser. Det er helt normalt. Men det styrer samtidig også den måde vi er i verden på. Fordi det ligger i vores forsvarsmønster at reagere på en bestemt måde. Det kan have den konsekvens, at vi kan have svært ved at sige nej. Vi har lært at sige ja til andre, dybest set af frygt for at blive ekskluderet. Og derfor kommer vi til at vælge os selv fra, og dette kan meget nemt føre til stress.
Hvorfor er det ikke nok “blot” at tale om tingene?
Jeg gik til psykolog, da jeg blev sygemeldt med stress. Jeg havde brug for at få øje på det i mig, der var årsagen til at jeg havde svært ved at sige nej. At jeg var perfektionistisk. Men det kunne jeg ikke bare sådan lige lave om på. Det lå dybt i mig at handle på den måde. Det var mit mønster.
Men da min krop blev en del af arbejdet, der kunne jeg for første gang mærke, hvor dybt de mønstre sad i mig, hvor meget der var på spil, når jeg blev presset. Igennem den kropslige erfaring, kunne jeg udfordre det, jeg plejede at gøre på en ny måde. Jeg fik øje på mine kropslige reaktioner, jeg fik en ny årvågenhed over min egen krop. En ny kropsbevidsthed.
Min pointe er, at alle kan lære at få en større kropsbevidsthed. Og jeg vil ønske at kropsbevidsthed var et fag i skolen. Så vi lærer vores børn at lytte og forstå deres krop, inden de som jeg selv, kommer helt derud, hvor kroppen siger fra. Der er alt for lidt fokus på vores krop og sammenhængen mellem vores krop og tanker og følelser. I vores del af verden, lever vi desværre et liv, hvor vi langt størstedelen af tiden, er i vores hoved. Men der er så meget information i vores krop, som vi ikke udnytter og forstår.
At forstå hvordan kroppen hænger sammen
Men det kræver en indsats. Det kræver at du prioriterer at lytte til din krop, at du mærker din krop. Og det kan for mange føles fremmed. Vi er ikke vant til at mærke ind i vores krop og følelser. For vores omgivelser kræver hele tiden, at vi skal være i vores hoved. Derfor har vi brug for hjælp til at mærke hvad der sker i kroppen.
Vi fylder vores kalender, måske fordi vi er bange for pauserne, bange for ophold i dagligdagen hvor der ikke er et “program”. For så begynder vi måske at mærke noget af det vi har lukket af for, og så hober sig op. Men vi har netop brug for de pauser til at få øje på “uroen” få øje på det der rumstere i os. Så får vi en bedre kontakt til os selv og så bliver vi bedre i stand til at sige nej til opgaver. vi bliver bedre til at sige fra.
En af mine klienter fortalte mig, at hun nu var blevet bedre til at sige fra til en del af familien, fordi hun kunne mærke at det tog al hendes energi, at være sammen med dem. Og det var jo en vigtig erfaring hun har fået og at hun formår at handle på den. Denne erfaring er kommet indefra. Fordi hun har mærket hvad det gjorde ved hendes krop, når hun var sammen med dem. Og hun har erfaret med sin krop, at det er ok at sige fra.
Et nyt fag i skolen?
Vi har desværre fået skabt et samfund, hvor der ikke er plads til at fejle og hvor vi helst skal præstere. Der er ikke meget plads til de bløde værdier, kun når det kan måles på bundlinjen. Det bliver vi nødt til at ændre, hvis vi fremover skal undgå at lige så mange bliver ramt af stress. Vi skal have skabt en kultur, hvor det er ok, at sige hvad vi føler og ok at vise følelser. Også de svære følelser. For det er ALDRIG forkert det vi mærker. Men vi kan føle os forkerte i det vi mærker. Og når vi undertrykker følelser, så undertrykker vi nogle sider af os selv. Og det bruger vi energi på at holde nede og på den måde fjerner vi os fra os selv.
Sæt kropsbevidsthed på skoleskemaet så vi kan forebygge at børn bliver for presset og i sidste ende blive ramt af stress. Lad os lære vores børn, at det er ok at mærke sin egen grænse. Det er ok at sige fra og føle det man føler. Det er ok vise sine følelser og vi kan ALDRIG mærke noget der er forkert. Lad os lære vores børn at få en større kropsbevidsthed, så de bliver bedre til at mærke hvad der sker i kroppen. Så de har en større forståelse for hvordan deres krop og tanker og følelser hænger sammen. På den måde kan vi forebygge at en ny generation af unge bliver ramt af stress,
Læs også Etabler en god kontakt til dig selv
Lisbeth Degn, Kropsterapeut
