Angst kan forløses fysisk igennem kroppen. Det skyldes at angst har indvirkning på både krop og psyke. Derfor er der mange der oplever, at der “sidder noget tilbage” i kroppen, selvom de har arbejdet med angst igennem samtaleterapi.

Hvorfor og hvordan angst kan forløses fysisk igennem kroppen, kan du læse mere om i dette indlæg.

Et angstanfald

Pludselig får du kvalme og du mærker din puls stige. Du bliver svimmel og utilpas. Du får svedige håndflader. Du får hovedpine og du mærker en klump i halsen. Tankerne suser rundt. Du mærker at du skal kaste op. Du tror du er blevet syg eller du er bange for, at der er noget alvorligt i vejen med dig. Kort tid efter er symptomerne væk igen. Det gentager sig ved flere lejligheder.  

Sådan kan et angstanfald opleves – men hvad vil det egentlig sige, at lide af angst?

Facts om angst

I DK er ca. 350.00-400.000 mennesker der lever et liv med angst og er den mest udbredte, af alle psykiske lidelser. Kilde: Psykiatrifonden 

15 % af alle børn og unge bliver behandlet for en psykisk lidelse inden de bliver 18 år gammel. Kilde: Bedre psykiatri

Det er skræmmende tal. Derfor er der brug for, at vi får set på, om de behandlingsformer der tilbydes i dag er gode nok.

Symptomer på angst kan være:

  • hjertebanken
  • hurtigere puls
  • svimmelhed
  • trykken for brystet
  • kvalme
  • hovedpine
  • mavepine,
  • klump i halsen
  • tør i munden
  • svedige hænder
  • trykken for brystet
  • utilpashed
  • tunnelsyn
  • bekymringer
  • overtænkning
  • uvirkelighedsfølelse
  • søvnløshed
  • uro i kroppen
  • følelse af at gå panik

Der findes flere former for angst. Nogle oplever symptomer i bestemte situationer (b.la. social angst og fobier) og for andre, er der tale om en mere generaliseret form for angst, hvor de kan opleve symptomer i flere forskellige sammenhænge. I det følgende beskrives hvad der er generelt for angst og hvordan det påvirker os og ikke mindst hvad vi kan gøre ved det. Læs mere om de forskellige former for angst her.

Hvad er angst?

Når vi oplever symptomer på angst, er det egentlig vores nervesystem der reagerer, fordi vores krop tror, at der er fare på færde. Det er kroppens naturlige reaktion på, at vi føler os truet. Derfor advarer nervesystemet os ved at sende signaler (symptomer) ud i kroppen. Og det er meget godt, hvis vi er i fare, for det har vi brug for.  Men nogle mennesker oplever, at kroppens alamberedskab går i gang, når der tilsyneladende ikke er grund til det. Og så kan det udløse et angstanfald.

Angst kan være invaliderende, eller i bedste fald hæmme os så vores liv begrænses og vi føler os ufri. Mange oplever ensomhed, da det kan være svært at tale om. Vi føler os forkerte og anderledes. Vi begynder bevidst at undgå bestemte situationer, da vi ikke vil risikere at det kan udløse et angstanfald. Vi tænker hele tiden frem og planlægger hvordan vi kan navigere og kontrollere “potentielt farlige ting” i vores liv. Og dermed bliver der ikke længere plads til at være spontane og angsten får overtaget styreringen i vores liv.

I disse tilfælde, kan vi have brug for hjælp. Men den hjælp der bliver tilbudt er bare ikke altid nok eller ikke helt den rigtige hjælp.

Angst kan forløses fysisk og bearbejdes igennem kroppen

Mange med angstsymptomer, der har søgt hjælp i form af samtaleforløb oplever, at “kroppen ikke helt har fulgt med hovedet”. De er spændt i kroppen og oplever uro og de har svært ved at slappe af. De har en oplevelse af, at “der stadig sidder noget tilbage i kroppen”. Derfor er det ikke altid nok, at tale om angsten. Kroppen har også brug for at bearbejde angsten, fordi den også sidder i kroppen og derfor kan arbejdet med kroppen være en stor del af nøglen, til at få arbejdet med angsten.

Hvis vi lærer at forstå, hvorfor vores krop reagerer som den gør, så kan vi bedre rumme og være i angsten. I stedet for at vi forsøger at undgå den. Og det kan vi gøre, hvis vi får arbejdet med de bagvedliggende årsager til at angstsymptomerne er dukket op. For når vi tillader os selv at mærke årsagen, der ligger til grund for angsten, så kan vi bedre takle angsten. Vi får en større bevidsthed om, hvad angsten dybest set handler om, når vi får bearbejdet det der ligger i kroppen. På den måde får angsten ikke længere lov til at styre vores liv.

Kroppen husker – vores nervesystem husker

I vores opvækst, har vi alle oplevelser og hændelser hvor vi ikke har følt os mødt. Det oplever alle børn og det er helt normalt. Det kan der være mange forskellige årsager til. Men i de situationer, har vi været nødt til at beskytte os selv. Vi har lært at lukke af for de svære følelser, vi ikke ville mærke. Vi bremsede os selv i at udtrykke smerten. Ganske enkelt fordi vi ikke følte, at der var plads til det. Måske havde vi ikke ressourcerne til det. Derfor lukkede vi af for det vi mærkede. Vi tog afstand fra det og vi tillod ikke vores krop at reagerer på det. På den måde bliver de uforløste følelser siddende i kroppen.

Når vi senere i livet kommer i lignende situationer hvor kroppen opfatter det som potentielt farligt, så reagerer vores nervesystem på det. Det kan være en bestemt situation, eller det kan være en følelse vi får kontakt med. Kroppen reagerer ved at gå i alarmberedskab, fordi der er noget den prøver at beskytte os i mod.

Derfor får vi angstsymptomer når kroppen “genkender” en bestemt situation. På trods af, at det ikke er farligt eller skræmmende længere. Og selvom vi forstår det med vores intellekt, at det ikke er farligt, så reagerer kroppen alligevel som om det er farligt. Fordi kroppen husker alt hvad den tidligere har været udsat for. Det sidder alt sammen uforløst og ubearbejdet i kroppen. Og vi mærker det som angstsymptomer fordi kroppen husker os på, at her er noget der er “farligt” for os at få kontakt til.

Angst kan behandles med kropsterapi

Der findes flere behandlingsformer som inddrager kroppen i behandlingen af angst. Kropsterapi er en af de mest effektive. Kropsterapi er en helt særlig helhedsorienteret behandlingsform, hvor der arbejdes i krydsfeltet mellem det fysiske og psykiske hos klienten. I kropsterapien anses angst ikke som en sygdom. Angst ses som kroppens naturlige reaktion på et overbelastet nervesystem. Derfor kan angsten forløses fysisk igennem kroppen.

Læs også om forskning i PTSD og kropsterapi her 

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen kræver god tid og foregår i et trygt og tillidsfuldt rum. Det er helt afgørende at klienten føler sig mødt af behandleren. Undervejs er der en direkte dialog mellem behandler og klient, samtidig med at der også foregår en ordløs kommunikation. Behandleren hjælper klienten til at etablere en god kontakt til sig selv, så klienten kan mærke og få øje på hvad der ligger i kroppen af uforløste temaer. Her er åndedrættet helt essentielt og en vigtig adgang til at opnå en dybere kontakt til de følelser og sansninger, der tidligere har været lukket af for.

Når klienten er parat til det, kan han selv tillade sin krop at slippe nogle af de fysiske og psykiske spændinger, der har været bundet op på de gamle oplevelser. I den proces sker der ofte en bevidstgørelse af, hvad der ligger til grund for angsten.

Klienten oplever, at der er plads til ham og det er okay at kroppen reagerer som den gør. Det er ikke farligt længere, selvom han får kontakt med de svære følelser. Kroppen får lov til at reagere og udtrykke de følelser og stemninger, der tidligere er blevet holdt tilbage. Fordi de var svære at rumme. Det var utrygt dengang eller vi følte os forkert i det. Dengang havde vi ikke ressourcerne til at reagere kropsligt på dem.

Derved bliver de gamle tilbageholdte følelser, der er i kroppen, forløst kropsligt. Og det forunderlige er, at kroppen selv ved, hvad den har brug for at gøre. Når klienten har oplevet dette flere gange på briksen, så vil hans krop ikke længere reagere så kraftigt på det, næste gang han møder en lignede situation. Da kroppen ikke “genkender” situationen som potentielt farlig.

Det kan du selv gøre

Angstsymptomer er helt normale at opleve af og til i vores liv, da det er kroppens naturlige måde at reagere på fare. Men hvis du begynder at få angstsymptomer oftere, kan du bruge dit åndedræt til at berolige din krop og dit nevesystem.

4-7-8 er en simpel og nem vejrtrækningsøvelse, som er god til at dæmpe dine angstsymptomer. Du gør sådan her:

4-7-8 åndedrætsøvelse

  • Træk vejret ind imens du tæller til 4
  • Hold vejret imens du tæller til 7
  • Pust ud imens du tæller til 8

Fortsæt gerne i flere minutter og træk gerne vejret ind igennem næsen og ud igennem munden.

Ved at bruge denne vejrtrækningsøvelse kan du berolige dit nervesystem. Det kan være en god idé, at gentage øvelsen flere gange om dagen – også når du ikke oplever angstsymptomer, da du får en bedre kontakt til kroppen. Du bliver efterhånden mere øvet i at mærke efter hvad der sker i kroppen, og med tiden vil du blive bedre til at tillade dig selv at mærke noget af det du måske tidligere har lukket af for. Vejtrækningsøvelsen er samtidig med til at reducere stress i din krop.

Vores krop reagerer altid mere, hvis vi i forvejen er meget presset. Derfor vil du opleve at dine angstsymptomer kan blusse op, når du føler dig stresset. Du kan også nedsætte dit stress-niveau ved at sørge for at få en sund kost, bevæge dig, få nok søvn og sørge for at få tanket dig selv op i din hverdag. Hold pauser og indfør nogle gode hverdagsrutiner der skaber ro og overblik i dit liv. Det kan være med til at til at dæmpe dine angstsymptomer.

Læs mere om kropsterapi her

Vil du gerne vide mere om, hvordan jeg arbejder med angst i mine behandlinger, så kan du booke en gratis opklarende samtale her hvor du kan få svar på dine spørgsmål.

Lisbeth Degn, Kropsterapeut💚