Siger du ja til andre, før du siger ja til dig selv? Eller er du god til at blive hjemme i dig selv? Jeg mener, er du i stand til oprigtigt at handle ud fra dig selv og dine behov? Er du ærlig overfor dig selv og andre? Det kan lyde meget banalt. Men vi kommer så nemt til at handle ud fra andres behov i stedet for vores egne. Vi kommer til at sige ja til andre, før vi siger ja til os selv.
Siger du ja til andre, fx opgaver eller arrangementer som du egentlig ikke har lyst til?
Ofte kommer vi til at sige ja til noget, som vi slet ikke har lyst til. Ganske enkelt af frygt for at skuffe eller gøre den anden ked af det. Vi er bange for at blive afvist, hvis vi siger nej.
Virkeligheden er dog oftest en anden
Hvis du mærker efter hvad du har behov for, inden du siger ja til noget. Så kan det være, at du nogle gange skal sige nej. For hvis du tager udgangspunkt i, hvad du selv har behov for, så kommer svaret fra et ærligt sted. Det kommer hjemme fra dig selv. Og du vil opleve, at dine omgivelser vil respektere dit svar. De vender dig ikke ryggen, som du frygtede. De respekterer det. Fordi de kan mærke, at du tager udgangspunkt i dig selv og er ærlig.
Men hvorfor er det så svært?
Tit har vi nogle gamle handlemønstre med os, helt fra vi var børn. Dem tager vi med os ind i voksenlivet. Det kan være, at vi som barn var nødt til at tilpasse os i en familie, hvor det var mors, fars eller en søskendes behov der var vigtigst. Så vi lærte ret tidligt, at tilsidesætte vores egne behov til fordel for andres. Når vi så bliver spurgt om noget idag, så er vores automatsvar, ja. Svaret kommer inden vi når at få mærket efter, hvad vi egentlig selv har behov for i den givne situation. Vi gør som vi altid har gjort. Fordi vi er bange for at blive afvist. Vi er bange for at gøre andre kede af det. Derfor siger vi også selvom vi mener nej.
“Vil du hjælpe mig med at flytte på lørdag”? – Ja selvfølgelig! (Selvom du har en dårlig ryg, der faktisk ikke kan holde til det.)
“Kan du ikke passe vores hund imens vi er på ferie”? – Jo selvfølgelig! (Selvom du ikke gider stå op tidligt om morgenen og lufte hund)
“Kommer I ikke over til spisning på lørdag”? – Jo det lyder da rigtig hyggeligt! (Selvom du overhovedet ikke har lyst til at være sammen med de mennesker, fordi de kun gider at snakke om sig selv.)
Måske kender du det?
Det ligger simpelthen så dybt i mange af os. Vi tager helt naturligt mere hensyn til vores omgivelser, end til os selv. Men det behøver vi egentlig ikke.
Vil du gerne blive bedre til at mærke efter, inden du siger ja til noget? Så gør det til en vane, at du vil bede om betænkningstid. Andre mennesker har ikke krav på et svar nu og her. Mærk så efter, om det er noget du egentlig har lyst til at sige ja til. Hvis du har lyst, så er det nemt at sige ja tak. Men hvis det er noget du ikke har lyst til, så øv dig i at sige nej tak. Men sig det med udgangspunkt i dig selv.
Du kan fx bruge vendinger som, “jeg har brug for en hjemmeaften for mig selv”, eller: “jeg har brug for ro og bare være mig selv og derfor siger jeg nej tak”. Det vil blive modtaget meget bedre end du forestiller dig. Så længe du holder det “hjemme hos dig selv”, og ikke drager andre ind i din argumentation.
Tag udgangspunkt i hvad du har brug for, og få det så sagt. På den måde vil den anden ikke blive ked af det og tage det personligt. Du vil opleve at den anden respekterer dig for din beslutning.
Næste gang du skal til at sige ja til noget. så spørg lige dig selv først:
Hvis jeg siger ja til mig, hvad siger jeg så til dig?
Hvis du har fået lyst til at blive bedre til at mærke efter, så er det noget jeg arbejder med i mine behandlinger, Det kan du læse mere om her.
Lisbeth Degn, kropsterapeut
