På overfladen var alt perfekt, men indeni var der kaos i Katrines liv. For hvis Katrine ikke engang kunne være ked af det, når hun var sammen med sin far, hvornår kunne hun så være ked af det, når hendes mor var indlagt? Hør Katrines historie her.
På overfladen var alt perfekt. Katrine var en 12 – tals pige og havde altid klaret sig godt i skolen. Katrine kom fra en meget pæn og velhavende familie. Hendes forældre havde begge to høje stillinger. De havde et stort flot hus, de gik altid ulasteligt klædt, for der var ingen der skulle sætte fingeren på noget i deres liv, i hvert fald ikke udadtil.
Men alligevel var det som om, at der var noget galt indeni, følte Katrine. For hun var ikke glad. Katrines mor var blevet indlagt på psykiatrisk afdeling. Igen. Men det var ikke noget hun måtte sige højt til nogen. Hun skulle sige til hendes veninder at hendes mor var på forretningsrejse.
Katrine lærte at skjule sin sorg
Det var ikke første gang at Katrines mor var blevet indlagt. Katrines mor havde været indlagt flere gange da hun var barn. Og hver gang skulle hun sige til sine veninder og klassekammerater at hendes mor var på forretningsrejse. Og hun kunne ikke snakke med sin far om det. Han lod simpelthen bare som om at alting var i skønneste orden. Der var ganske enkelt ikke plads til, at Katrine måtte være ked af det. For på overfladen var alt perfekt.
Hendes far slog det hen, hver gang Katrine forsøgte at tale om sin mor og hvor meget hun savnede hende. Katrines far snakkede altid om noget andet og forsøgte at bevare den gode stemning og muntre Katrine op med at gå ud at spise eller tage på cafe med hende. Der var ikke plads til Katrines savn af sin mor. Men hvis hun ikke kunne være ked af det overfor sin far, hvornår kunne hun så være ked af det, når hendes mor var indlagt?
Derfor lærte Katrine meget tidligt at gemme på sin sorg indeni, så den sad der, som en stor knude i maven i stedet for.
Katrine kunne ikke længere opretholde facaden
Katrine lærte i sin barndom at det ikke var okay at være ked af det. Hun blev ganske enkelt ikke mødt i den af sin far. Katrines far ville kun være sammen med hende når hun var glad. Det mønster tog Katrine med videre op i sine voksenår.
Katrine var en populær pige at være sammen med. For hun var altid så positiv. Hun var altid så glad. Hun fremhævede altid de positive ting hos veninderne. For det havde Katrine lært.
Da Katrine flyttede hjemmefra havde hun efterhånden fået det dårligere og dårligere. Hun havde svært ved at opretholde facaden af den glade pige. For hun var ikke glad. Hendes knude blev bare større og større. Hendes krop begyndte at gøre ondt. og hun blev mere og mere ked af det. Hun følte sig mere og mere træt og udmattet. Hun orkede ikke at gå ud længere, for det krævede for meget af hende, at opretholde den glade og positive facade udadtil.
Katrine fik nye øjne på sig selv igennem kropsterapien
Det var den pige jeg mødte, da Katrine kom til mig den første gang. En pige der var ked af det og som følte sig forkert. en pige der var opgivende og havde ondt i hele kroppen. Hun havde ikke rigtig lyst til noget længere og var meget opgivende.
Allerede efter den første behandling, gik Katrine derfra lettere end da hun kom.
I de efterfølgende behandlinger arbejdede jeg videre med hendes krop og vi snakkede om hvor det var på kroppen, at hun holdt sin sorg tilbage og hvor hun ikke gav sin krop lov til at udtrykke når hun fx var ked af det. Det gav Katrine nogle helt nye øjne på sig selv. Hun fik også øje på, at hun indeholder så meget mere, end hun selv var klar over.
Vi snakkede om, hvor mange ressourcer Katrine havde fået med sig, på trods eller måske netop i kraft af hendes historie. At hun er god til at se det positive i alt, for det har hun lært. Det gav Katrine evnen til at se på sig selv med mildere øjne og forstå, hvilke kvaliteter hun indeholder og at hun ikke er forkert på nogen måde.
Historien om Katrine er ikke enestående. Jeg har mødt mange som Katrine. Måske kender du også til det med at bevare en facade udadtil? Men indeni oplever du måske kaos?
Sådan behøver det ikke at være. Der er altid en anden vej du kan gå. Nogle finder selv en ny vej, andre har brug for et kærligt skub. Hvis du vil vide mere om hvordan jeg arbejder kan du læse mere om det her.
Katrine er naturligvis et opdigtet navn.
Lisbeth Degn, Kropsterapeut 💚
