Hvorfor lytter jeg ikke, når jeg nu ved at kroppen altid har ret ?Jeg tror gang på gang, at jeg kan snyde min krop og ignorere de signaler den kommer med. Men det ender altid med, at kroppen har ret.
Endnu engang fik jeg ikke lyttet nok til min krop. Selvom jeg ved, at den i sidste ende altid har ret? På trods af, at jeg udmærket ved, at min krop reagerer, når der er noget jeg ikke får taget mig af. Noget jeg ikke får givet plads til, i mig selv. Så reagerer min krop. Denne gang med en slem omgang forkølelse. Sidste gang var det lænden det gik ud over.
Men jeg er kun et helt almindeligt menneske.
Mange gange før, har jeg fejlagtigt troet og håbet på, at jeg kan slippe udenom. At der er noget, jeg ikke behøver at mærke og forholde mig til. Men kroppen opdager det altid. Hver gang.
Jeg hopper i fælden igen og igen
Denne gang mærkede jeg allerede flere dage tidligere, små tegn i kroppen på, at jeg burde sætte farten ned. For min krop var træt. Men jeg ignorerede den alligevel. Jeg fortsatte uden at sænke farten.
Det sker ofte for mig, når jeg bliver optaget af noget. Når jeg vil for meget. Når jeg gør mig umage med noget. Når jeg prøver at leve op til en masse forventninger om mig selv. Eller når jeg tror, at jeg skal noget bestemt. Så glemmer jeg at mærke efter i min krop.
Og så begynder min krop at reagerer. Men jeg lyttede ikke efter (igen). Og så mistede jeg kontakten til min krop. Og så reagerer kroppen fysisk. Nu VIL kroppen have mig til at stoppe op.
Kroppen har altid ret
Når jeg ser tilbage på mit liv, så ser jeg en klar sammenhæng, mellem den sygdom jeg har været ramt af, og den psykiske belastning jeg har haft i perioden op til sygdommen.
I de perioder hvor jeg har haft ekstra stor belastning på, enten i privatlivet eller arbejdsmæssigt, eller begge dele, så har jeg haft en kropslig reaktion af den ene eller anden art. Og her kan det gå hen og blive farligt og udvikle sig til en stresstilstand i kroppen.
Tænk selv efter i dit liv. I hvilke perioder har du været ramt af noget, været udsat for en ekstra belastning? Har du haft for meget om ørerne – er det gået for stærkt? Har der været nogle store begivenheder som sygdom eller dødsfald i dit liv i samme periode? Og tænk også på, at kroppens reaktion somme tider kan komme med forsinkelse.
Så hvorfor lytter jeg ikke til kroppen, når jeg nu ved at den altid har ret alligevel?
Så hvorfor lytter jeg ikke, når kroppen altid har ret?
Så hvorfor lytter jeg ikke bare til kroppen, når jeg ved, at den får ret? Fordi jeg forsøger at snyde kroppen. Jeg falder tilbage i mit gamle mønster igen og igen. Jeg synes at det er besværligt og jeg tror at jeg kan udsætte det.
Jeg tror fejlagtigt, at det kan betale sig at “udskyde” problemerne. Udskyde det jeg mærker til senere. Men det er ligesom at tisse i bukserne. Jeg får måske på den korte bane, holdt det jeg mærker, lidt på afstand og jeg tror, at jeg kan håndtere det og jeg har kontrol over det. Men kroppen er heldigvis sådan indrettet, at den bliver ved med at insistere. Enten på den ene eller anden måde. Og kroppen gør det for at fortælle mig at jeg skal stoppe op for at undgå at jeg bliver stresset.
Og ja, der er mange gode undskyldninger for ikke at lytte nok. Jeg har været igennem mange store omvæltninger i mit liv i de seneste år. Startet op som selvstændig. Skilsmisse. Flytning. Og Corona ovenpå det hele. Så jeg har presset min krop temmelig hårdt i en lang periode. Derfor skal der heller ikke så meget til. Jeg har været nødt til at ligge låg på nogle ting, for at få en hverdag til at fungere med mig selv og mine piger.
Men der er bare en regning som skal betales på et tidspunkt. Hvis jeg ikke giver plads til at bearbejde det følelsesmæssige. Og den blev jeg lige mindet om igen af min krop. Hvis jeg overhører den nu, så vil kroppen bare larme endnu højere, på et senere tidspunkt. Og det vil jeg ikke risikere.
Jeg skal hele tiden huskes på at lytte til min krop
Selvom jeg har arbejdet professionelt med dette i flere år, så har jeg også brug for, at blive mindet om, at jeg skal lytte til min krop.
I kropsterapien mærker jeg min krop nu og her. Der bliver jeg konfronteret med det der fylder. Og der har jeg muligheden for, at tage mig af det. Så det ikke sætter sig som en mere permanent tilstand i kroppen.
Derfor er kropsterapi blevet en uundværlig del af mit liv. Det er her hvor jeg får “set kroppen efter i sømmene”. Så jeg kan få forebygget, at tingene ikke sætter sig for godt fast i mig.
Tak kære krop
Min krop har endnu engang reddet mig. Den har reddet mig, fordi den har bremset mig. Det gik lidt for stærkt. Igen. Kroppen fik ret igen.
Så tak for det!
Den næste behandling har jeg heldigvis fået i kalenderen og den glæder jeg mig til. Så kan jeg forhåbentlig forebygge, at jeg bliver ramt af sygdom eller smerter igen i den nærmeste fremtid.
Får du lyttet nok til din krop? Og har du brug for at mærke din krop og lære din krops signaler at kende?
Læs mere om mine behandlinger her
Lisbeth Degn, Kropsterapeut
