Hvorfor er der så lidt fokus på forebyggelse af sygdom i DK? Hvorfor er der ingen der interesserer sig for den generelle sundhed og gør en aktiv indsats for at vi kan forebygge sygdom – også set i forhold til, at vi kan være bedre rustet mod kommende pandemier?
Hvorfor er der ikke mere lydhørhed når det gælder forebyggelse af sygdom?
Vores sundhed har stor betydning for vores livskvalitet. Men den har også betydning for hvordan vi klarer os igennem denne pandemi. Godt nok har vores teknologi indtil videre nedkæmpet mange sygdomme i gennem tiderne. Men kan vi blive ved med det?
Vi har på mange måder bevæget os længere og længere væk fra at leve et liv i pagt med naturen. Vi fylder os med tilsætningsstoffer og medicin. Alt for mange mennesker lever i en stresset hverdag. Vi udsætter os for et massivt pres via skærme med tusindvis af indtryk hver dag, som vores hjerne slet ikke er designet til at kunne kapere. Vi har for stillesiddende arbejde og vi kommer for lidt ud i naturen. Vi presser vores krop til det yderste, hvilket gør os mere modtagelig for sygdom.
Vi ser en stigende del af befolkningen der udvikler flere og flere livsstilssygdomme. Jeg er ikke ekspert i sundhed, men har fundet disse tal. Og jeg synes at de er skræmmende. Også set i lyset af, at vi burde kunne gøre det langt bedre i dag, med den viden vi har om sygdomme.
- Der er sket en tredobling af antallet af personer med diabetes siden 1996, i dag vurderes tallet at være ca 280.000 mennesker (10 % type 1 og 90 % type 2) Kilde
- 524.000 mennesker lider af en hjerte-karsygdom Kilde
- 35.000 mennesker er sygemeldt pga. stress, udbrændthed eller depression
- 430.000 oplever symptomer på alvorlig stress hver dag. Kilde
- Man regner med at ca 350-400.000 danskere hvert år har symptomer på angst. Kilde
Noget tyder på, at det går den forkerte vej med sundheden. For tallene er stigende. Noget tyder på at vi bør have mere fokus på forebyggelse af sygdom.
Hvad er sundhed?
Men hvad er sundhed egentlig?
Sundhed er for mig at se, hele vores fundament for at skabe et godt liv. WHO har defineret sundhed således:
“Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker” (WHO 1948)
For mig har sundhed dermed to grundlæggende elementer. Vi har den fysiske del, vores krop og den psykiske del, vores tanker og følelser.
Både den fysiske og den psykiske del påvirkes af ydre levevilkår som arbejdsliv, privatliv og fritidsliv og af indre forhold, der handler om den måde du tænker om dig selv på. Hvor meget du lytter til dig selv og forholder dig til dine omgivelser på og hvad du har med dig i bagagen.
Børns levevilkår
De ydre levevilkår har for mig at se ændret sig markant i de sidste 20 år. Børns hverdag har ændret sig. I daginstitutionerne og i skolen, får børn ikke lov til at være så meget børn længere som de gjorde tidligere.
De skal leve op til læringsmål i en meget tidlig alder. Det fjerner fokus på alle de “bløde ” værdier som måske ikke kan måles og vejes, men som også er vigtig. At et barn må blive begejstret og udvikle sine kreative sider og at der er plads til spontanitet og eksperimenter, er også vigtige egenskaber at udvikle som menneske.
Flere og flere børn trives ikke i skolen. Som tidligere skolelærer oplevede jeg børnenes skoledag enormt opbrudt og uden tid til fordybelse. Mange børn bliver skoletrætte allerede inden de når teenagealderen. Vores skolesystem er blevet topstyret af mål og kassetænkning som børn ikke passer ind i. Det får mange børn til at føle sig forkerte, når de ikke passer ind i et skolesystem.
Der er ikke skabt rum til at de kan udforske deres egne grænser og finde ud af hvem de er. De lærer ikke at arbejde med deres krop og forstå at krop og psyke er to ting der går hånd i hånd. Børn skal lære at have et naturligt forhold til deres krop, så de kan lære at lytte til deres egen krop og dermed spille en aktiv rolle i forhold til deres egen krops sundhed.
Voksnes levevilkår
Det går bestemt heller ikke bedre med de voksne. Jeg ser en klar stigning i mennesker der ikke trives i deres arbejdsliv og desværre må bukke under fordi presset bliver for stort. Vores samfund har udviklet sig i en retning af, at vi skal være enormt effektive, med en “nul-fejls-kultur” hvor alting skal foregå i et hurtigere og hurtigere tempo.
Det er der ikke mange mennesker der kan holde til i længden.
Vi ser det bla. inden for omsorgsfag som sygeplejerskerne, der i rigtig mange år har løbet alt for stærkt. De har længe gjort opmærksom på, at der bliver mindre og mindre tid til kerneydelserne. Det resulterer i at sygeplejersker ikke længere føler, at de kan passe deres arbejde ordentligt. Der er ikke tid nok til den enkelte patient. Jeg oplever samme tendens indenfor mange andre områder også.
Og det bliver mennesker syge af. Jeg møder mange af dem i min klinik. Udbrændte og stressramte. Er det en udvikling vi ønsker skal fortsætte?
Hvad giver du din krop?
Lad os sammenligne vores krop med en plante. Den skal have vand, lys og ilt for at kunne vokse sig stor og stærk. Din krop har også brug for den rette sammensætning af mineraler, vitaminer, proteiner, fedtstoffer, kulhydrater osv. for at kunne fungerer optimalt. Det skal kroppen have igennem vores kost. Men det er ikke altid at vi giver kroppen det bedste brændstof. Fordi vi ofte vælger de lette og hurtige løsninger, når vi er presset i hverdagen.
De fleste af os ved også, hvor vigtigt det er at få bevæget kroppen, men gør vi det nok? Det kræver også overskud og tid.
Den mentale balance er i den grad også udfordret. Giver du din krop positive og kærlige tanker? Tænker du godt om din krop? Mærker du dine egne grænser? Siger du ja til for meget? Dette kan også være udfordrende at passe på sig selv, netop hvis du er meget presset.
Får din krop hvile nok i form af søvn? Giver du dig selv den ro og de pauser du har brug for, til at fordøje alle de indtryk du får i løbet af en dag?
Er du sammen med mennesker der beriger dig og gør dig glad? Det betyder nemlig også noget i forhold til din generelle sundhed.
Din fortid betyder også noget
Den måde du er i verden trækker tråde til din barndom. Hvis du har lært at undertrykke nogle sider i dig selv, fordi du ikke blev mødt i dine behov engang, så får det nogle konsekvenser for din sundhed i dag. Hvis vi undertrykker nogle behov eller holder nogle behov tilbage, eller hvis vi ikke får sat grænser og finder os i for meget, så bliver der skabt ubalance i vores krop. Der bliver en regning der skal betales på et tidspunkt. Det sætter sig i kroppen og det sætter sig mentalt.
Dertil kommer gamle chok og traumer,som vi alle har med os i bagagen, som er mere eller mindre bearbejdede. De påvirker vores krop fordi de er lagret i kroppen. Kroppen husker. Hvis vi ikke har fået ryddet op i disse traumer, kan det sætte sig fysisk i kroppen og påvirke vores system, så kroppen kommer i ubalance og dermed bliver vi mere modtagelig for sygdom. Det svækker vores immunforsvar. Derfor er det også vigtigt at vi forstår, at vores historie betyder noget. Alt det vi har med os i bagagen sætter spor i vores krop.
Vi kan ændre på sundheden og forebyggelse af sygdom – hvis der er vilje til det
Så hvordan kan vi hjælpe sundheden på vej i den rigtige retning?
Jeg mener at vi nemt kan styre vores forbrug i en sundere retning ved at skrue på priserne. Hvorfor er produkter med højt sukkerindhold ikke dyrere og hvorfor er frugt og grøntsager ikke billigere? Vi kan støtte idrætslivet, så både børn og voksne får endnu nemmere adgang til mere idræt og bevægelse. Det samme kan ske på arbejdspladserne. Jo bedre vi har det fysisk i kroppen, jo bedre får vi det også mentalt. Det hele hænger sammen.
Der må skrues ned for tempoet, både i skolerne og på arbejdspladserne. Ingen mennesker kan arbejde effektivt, i et alt for højt tempo i mange timer hver dag. Vi har brug for pauser og tid til at tænke os om, så vi kan tage velovervejet beslutninger ud fra sund fornuft og den rigtige mavefornemmelse. For vi skal have os selv med. Så vi er oprigtige i vores handlinger.
Bedre og nemmere adgang til alternativ behandling
Vi kan sørge for, at der bliver nemmere adgang til alternative behandlingsformer, fordi de alternative behandlinger netop arbejder forebyggende og har en mere helhedsorienteret syn på mennesket. Lad os få lavet flere undersøgelser, der kan dokumentere hvilke behandlinger der virker. Jeg vil gerne stille mig til rådighed i fremtidige undersøgelser om virkningen af kropsterapi. Min erfaring har lært mig, at det hjælper mange mennesker. Først og fremmest fordi de får en bedre kontakt til deres krop, når jeg behandler dem med kropsterapi.
Mange af dem jeg møder i min klinik, er mennesker der er opgivet af det etableret sundhedssystem. De føler sig ikke mødt og forstået, og de har ikke fået den fornødne hjælp, selvom de har det meget dårligt. Som kropsterapeut tager jeg mig tid til at møde det enkelte menneske og undersøger sammen med klienten, mulige årsager til den ubalance deres krop er kommet i. Klienten spiller en aktiv rolle, hvilket efter min mening er helt afgørende, da det er klienten selv, der er ekspert på sin egen krop.
I den traditionelle behandling, bliver der fokuseret på at fjerne symptomer og patienten gøres passiv og “overlader” ofte ansvaret for sin krop til lægen.
Håb forude?
Jeg har med dette indlæg forsøgt at pege på nogle ting i vores samfund, som jeg mener der kan ændres på, for at vi alle kan blive mere modstandsdygtige over for sygdom. Dette skal ikke ses som en facitliste, for der er helt sikkert mange kloge mennesker, der sidder med masser af vigtig viden og input, som vil kunne bidrage til, at vi kan vende udviklingen og skabe en bedre sundhed for alle i DK.
Vi vil gerne have de nemme og hurtige løsninger – også når det gælder sundhed. Men når vi skal forebygge sygdom, må vi forstå, at der ikke er en let og hurtig løsning. Det kræver at vi tager et aktivt ansvar, hver især for vores egen krop. Det kræver tålmodighed og opmærksomhed. Vi må alle arbejde aktivt på, at finde en balance, hvor vi lytter til os selv og vores krop, samtidig med at vi indgår i et samfund med job, privatliv, fritidsliv og vores egen personlige bagage.
En bæredygtig vej
Men til gengæld er det en bæredygtig vej at gå, hvis vi formår at tilpasse os vores krop og styrke den. Som en plante der vil vokse, når den får de rigtige næringsstoffer. Vi er levende organismer, som er underlagt regler i naturen, som dyr og planter. Når vi lærer at tilpasse os vores krop, så vil vores krop blive stærk og modstandsdygtig – også over for virusser som covid 19.
Vi må alle hver især finde vores egen vej til en sund hverdag, hvor vi kan leve i en god balance med og i vores krop. Men vi har brug for hjælp fra det omgivende samfund, for at det skal lykkes.
Det kræver politisk vilje at indføre tiltag og ændringer i vores samfund til at støtte denne proces.
Og er der det?
Læs også: Sæt kropsbevidsthed på skoleskemaet så vi kan forebygge stress
Lisbeth Degn, Kropsterapeut
