Hvad er en depression og hvordan kan den behandles? Få svaret på hvordan en kropsterapeutisk tilgang kan være effektiv og forebyggende mod depression.
Hvad er en depression?
Men hvad er en depression egentlig? En depression er en lidelse, hvor den ramte bliver trist og modløs og mangler energi. Hvid du lider af en depression kan du have svært ved at koncentrere dig og du kan have mange negative tanker om dig selv. Livet kan føltes tungt uden at der nødvendigvis er en grund til det. Nogle har svært ved at mærke deres krop og føler ikke rigtig noget. En depression kan udløses af en særlig begivenhed eller hændelse. Men den kan også have udviklet sig over længere tid. Depression viser sig desuden ofte i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme, diabetes, kroniske smerter, Kol, kræft og Parkinson sygdom.
En depression kan være en alvorlig lidelse fordi den ramte ikke bare kan “tage sig sammen”. Det kan have store konsekvenser fordi det kan være svært at passe et arbejde eller et studie og i det hele taget at fungere i en normal hverdag,
Der kan være forskellige grader af depression. Der kan være tale om en let, moderat eller svær depression. Når der er tale om en let depression kan det for den enkelte betyde forringet livskvalitet. Det kan godt være at du kan passe dit arbejde, men du har måske ingen energi når du kommer hjem. Er der tale om en moderat depression vil der være flere symptomer. Det kan fx gå mere ud over søvnen. Har du en svær depression kan livet føles meningsløst. og nogle får selvmordstanker. Nogle får også hallucinationer eller vrangforestillinger. Det kan være meget svært at få en hverdag til at fungere, hvis du er ramt af en svær depression.
Hvad er tegnene på en depression?
Tegn på depression kan være:
- tristhed
- opgivenhed
- tomhed
- negative tanker
- ligegyldighed
- energiforladt
- træthed
- skyldfølelse
- manglende initiativ
- søvnproblemer
- manglende koncentration
- manglende sexlyst
- spændinger og smerter i kroppen
- selvmordstanker
Se mere her
Hvem kan blive ramt af en depression?
Der er flere faktorer der kan have indflydelse på, hvem der bliver ramt af en depression? Nogle sygdomme kan forårsage en depression. Det kan også være arveligt betinget. Og så kan der være ydre livsomstændigheder såsom skilsmisse, sygdom i familien eller andre voldsomme ting der kan udløse en depression. Men det kan også være noget der kommer snigende over længere tid som tilsyneladende ikke har en konkret årsag.
Depression ses ofte i forbindelse med stress eller angst. Faktisk er det hver tredje af os, der rammes af enten stress, angst eller depression i DK i løbet af vores liv. Og op mod 1/4 af alle voksne rammes af en depression på et eller andet tidspunkt, lidt flere kvinder end mænd. Og tallene er stigende.
Og så er der desværre mange af dem der har haft en depression som oplever at få en depression igen.
Læs: også Hvad har jeg brug for?
Hvordan behandles depression?
Der findes forskellige former for samtaleterapi der kan behandle depression. I nogle tilfælde ordinere lægen også medicin og i andre tilfælde gøres der brug af ECT, som er elektrochok, som vier sig har en gavnlig effekt for nogle.
Men der er også andre muligheder. Der findes flere forskellige alternative terapiformer, som også kan lindre og afhjælpe mange af de af de symptomer der kan være hvis du er ramt af depression. Nogle af disse terapiformer kan være mere dybdegående så du får arbejdet med årsagen og forebygger at du bliver ramt igen.
Det er dog vigtigt, at du finder en terapeut som du har tillid til. Tillid og tryghed er afgørende for en god behandling. Du kan fx undersøge, ved at spørge ind til, hvordan terapeuten arbejder helt konkret med sine klienter og hvilken baggrund terapeuten har. Det mest afgørende er her, om terapeuten selv har været tilstrækkeligt i egen-terapi.
Hvad kan du selv gøre?
Alt efter hvor voldsom en depression der er tale om, så er der flere ting du selv kan gøre:
- vær omsorgsfuld ved dig selv
- foretag dig noget du kan lide hver dag
- kom ud i naturen
- lyt til noget god musik
- bevæg din krop i det omfang du har energi til det
- skab gode søvnrutiner
- etabler gode kostvaner
- brug åndedrætsøvelser, mindfulness eller meditation
- vælg at omgås mennesker der støtter dig
- søg evt. professionel hjælp
Hvornår en kropsterapeutisk tilgang kan være den rigtige?
Hvis du er i en let eller moderat depression og har energi til at arbejde med din depression selv, så kan en kropsterapeutisk tilgang, være meget gavnlig for dig. Da vores krop og psyke er fuldstændig forbundet, er det vigtigt, at du også får kroppen med. Og det kan i mange tilfælde være vejen til, at få forløst nogle af de psykiske spændinger der sidder i kroppen, som kan være forbundet med depressionen.
For i mange tilfælde er en depression kroppens naturlige reaktion på, at der er noget der er undertrykt i kroppen. Hvis vi har været udsat for et chok eller traume eller nogle hændelser, som vi på det givne tidspunkt ikke havde ressourcerne til at bearbejde. Så har kroppen båret rundt på en tilbageholdt kropslig reaktion, som den aldrig har fået lov til at udtrykke. Det kan være nogle bestemte følelser der ikke har fået plads nok, eller nogle sider af os selv, som vi har holdt tilbage. Og det kan medføre en dyb smerte eller sorg, uden at vi nødvendigvis er helt klar over hvad det handler om.
Denne sorg har vi ofte ubevidst haft modstand på at mærke. Vi har undertrykt den, fordi kroppen husker hvor smertefuldt det var, at være i kontakt med den, dengang den indtraf for første gang. Derfor er det egentlig et forsøg i kroppen på at beskytte os, mod at mærke det, der engang var smertefuldt. Vi var nødt til at forlade os selv, da vi ikke blev mødt, set eller forstået. Og det er den smerte og de følelser der er forbundet til den oplevelse, som sidder i kroppen. Og det har vi brug for at få kontakt med igen.
Find årsagen bag din depression
Der er en vej ud af depressionen. Der er også en vej til at forebygge at depressionen vender tilbage igen. Det er at finde ind til årsagen. En årsag som kan ligge meget langt tilbage i tiden, oftest i vores barndom.
Årsagen kan være en pludselig voldsom begivenhed som et dødsfald eller en skilsmisse. Men det kan også være mere skjulte årsager, som vi ikke umiddelbart kan få øje på. Det gælder for de fleste mennesker jeg møder i min klinik. At klienten får øje på, at der var noget de ikke blev mødt i og derfor følte sig forkerte eller ikke ønsket. Og når vi sammen finder ind til årsagen, så har vi brug for en bearbejdelse af det kroppen har holdt tilbage. Så vi kommer i kontakt med de, som kroppen mangler at få kontakt til og udtrykt. Kontakten skaber plads til det der ikke var plads til tidligere i vores liv.
Men det skal naturligvis ske med udgangspunkt i den enkelte persons ressourcer og i det tempo den enkelte er klar til. Og altid i et trygt rum hvor klienten føler sig mødt og set.
Hvis du vil vide mere om hvordan jeg arbejder med dette så kan du læse mere her:
Lisbeth Degn, kropsterapeut💚