Hjælp – mit barn har ondt i maven! Har du et barn der ofte klager over ondt i maven eller ondt i hovedet? Vi kan føle os magtesløse, når vi ikke kan finde en logisk forklaring. Men nogle gange så skal vi lede efter svar et helt andet sted.
Mit barn har ondt i maven! Kender du det?
Der er i dag utrolig mange børn der ikke trives. De har ondt i maven eller ondt i hovedet. De har svært ved at slappe og være i ro. De farer måske nemt op og bliver vrede. Eller også lukker de sig inde i sig selv. De søger hele tiden nye grænser. Eller de kommer gang på gang i konflikt med andre børn.
Når vores barn er i mistrivsel, kan det tage al vores energi. Vi bliver frustrerede, når vi ikke kan finde en forklaring på det.
Hvad kan mavepinen skyldes?
Det er selvfølgelig vigtigt at få dit barn undersøgt af en læge, hvis dit barn har vedvarende smerter i fx maven. Dernæst kan det være fornuftigt at se på barnets kost, søvnmønster og om dit barn får bevæget sig nok. Men hvis ikke der er en fysisk forklaring, så må vi se på, hvad der ellers “kan fylde” i barnets liv. Hvorfor trives barnet ikke.
Har der været nogle store ændringer i dit barns liv indenfor det sidste stykke tid? Det kan være en skilsmisse, et jobskifte, en flytning eller er der opstået alvorlig sygdom i familien? Disse ting kan fylde meget i et barns bevidsthed.
Det er ikke altid at barnet kan eller vil tale om det. Og måske føler barnet ikke, at der er plads til at tale om det. Måske har du som forældre også selv vanskeligt ved at takle det der er svært. Det smitter af på dit barn som også bliver usikker på egne følelser, når du som forældre er usikker eller bærer på en sorg.
Er der ingen åbenlys forklaring på, at dit barn ikke trives? Prøv at se på, hvilke faktorer der ellers kan spille ind på dit barns liv.
Er der tid nok?
Måske er der andre faktorer der spiller ind? ER der tid nok til at du og dit barn og hele familien kan slappe af og få en pause? Eller er der hele tiden “program på”. Vi har nemlig ofte en tendens til, at ville for meget. Det er som regel ikke vores barns behov vi opfylder, med en fyldt kalender.
Er du nærværende nok, når du er sammen med dit barn? Kommer du nogle gange til at sidde lidt for længe ved din computer eller telefon? Bruger du som forældre tid nok sammen med dit barn? Bliver dit barn inddraget i praktiske gøremål og får ansvar for nogle opgaver? Giver du dit barn mulighed for at føle sig som en vigtig del af familielivet?
I vores hektiske hverdag, kommer vi nemt til at tale til vores børns hoved. Men et barn har også brug for at mærke, at det må være her. Også med de følelser det har.
Barnet har brug for at mærke at vi er der, når det har brug for det. Vi må nogle gange have tålmodighed og vente på at barnet kommer til os. Vi må give dem plads og rum til, at de kan åbne op. Når barnet er klar til det.
Føler dit barn sig set?
Hvis mor og far har meget travlt, så kan barnet lukke af og vende det indad. Resultatet kan blive, at barnet begynder at føle sig ensomt, forkert eller trist til mode.
For børn er virkelig gode til at tilpasse sig. De gør ofte alt hvad de kan, for at passe “rigtigt” ind.
Så barnet vil altid prøve at korrigere sig selv. Det lærer at tilsidesætte sine egne behov, for at passe ind i familien. Et barn finder hurtigt ud af, hvad det skal gøre, for at gøre mor og far glade. Og hvis vi voksne selv har for travlt, så har vi måske også svært ved at mærke os selv. Vi kan måske ikke mærke hvad vi har brug for.
Vi er ofte alt for meget i vores hoved, og det kan et barn mærke. Måske ser du som forældre ikke helt dit barn som det er. Måske ser du barnet ud fra dets handlinger og ikke som det er. Vi tager os ganske enkelt ikke tid til at sætte os ind i, hvilke tanker og følelser vores barn går rundt med. Og vi opdager måske ikke helt, hvad det egentlig er for et barn vi har fået.
Tid til at lytte i hverdagen
Derfor kan det være en god ide, at indlægge små pauser i den hektiske hverdag. Giv dit barn mulighed for at fortælle dig, hvad der går og fylder indeni lige nu. Det er langt fra sikkert, at barnet har lyst til at dele, det der fylder på et bestemt tidspunkt. Hvis der så ikke er tid eller overskud til at tage snakken, når barnet åbner op for det, så har vi måske forpasset chancen.
Hvis dit barn ikke bliver mødt i de følelser det har, så kan det begynde at føle sig forkert. Det kan begynde at lukke af for sine følelser og blive usikker på egne følelser. Barnet sanser og mærker, at der ikke rigtig er plads til nogle bestemte følelser. Barnet får da svært ved at mærke sine egne grænser. Det begynder at lukke af, og så spænder barnet op i kroppen i stedet for og får ondt i maven.
Nogle gange kan de spænd sætte sig så dybt, at det kan være svært at få løsnet op for. Så kan barnet få ondt i maven eller i hovedet. Og så risikerer vi at barnet kan komme i mistrivsel.
Så hvis du har et barn med ondt i maven, så skab rum til, at barnet kan åbne op for hvad der fylder lige nu. Giv dig selv og dit barn mere tid sammen. Lad dit barn mærke, at du er der. At du er klar til at hjælpe og lytte, når barnet har behov for det.
Lisbeth Degn, Kropsterapeut
Læs mere om, hvordan kropsterapi kan løsne op for uro og spændinger i kroppen på min hjemmeside.
