Du kender det måske godt? Frygten for det ukendte. Du føler ubehag og bliver bange, inden du skal prøve noget nyt?

Frygten for det ukendte kender en af mine klienter kun alt for godt til. Hun er altid er bange, når hun skal starte på en ny uddannelse eller job. Hun er bange for, at hun ikke kan gøre det godt nok. Men hun ved godt, at det hænger sammen med, at hun ikke har kontrol over situationen. Derfor er hun bange. Det aktivere et gammelt mønster i hende, hvor hun har haft brug for kontrol.

Det vender jeg lige tilbage til.

Første gang jeg skulle i narkose var jeg hunderæd. Jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg var bange for. Men det var ukendt og det handlede om tab af kontrol. Der var bare ikke nogen grund til at være bange for det. Jeg blev lagt til at sove, og så vågnede jeg igen. Det var det.

Jeg er lige nu igang med en overbygning på Totum Kropsterapeut uddannelsen, hvor jeg skal lære at ledfrigøre en nakke. Og det var jeg også lidt bange for. Jeg havde en forestilling om, at ledfrigørelse var noget voldsomt og ubehageligt. Det kommer sig nok af, at jeg i sin tid gik hos en kiropraktor. Jeg havde fået et hold i ryggen og jeg husker det som nogle ret voldsomme bevægelser der skulle til, for at kunne løsne min ryg. Det var min oplevelse af hvad ledfrigørelse var.

Al min nervøsitet blev gjort til skamme

I løbet af weekenden blev vi introduceret til teorien og baggrunden for, hvornår det giver mening at ledfrigøre en nakke. Vi lærte at tage forskellige test for netop at sikre os, at ledfrigørelse er den rette behandling, eller om der skal noget andet til.

Vi arbejdede os stille og roligt ind i den nakke og jeg var tryg hele vejen, fordi vi gik frem i et tempo, hvor jeg havde mig selv med hele vejen. For jeg vidste godt, at min frygt handlede om at miste kontrol. Det har jeg nemlig lært at arbejde med, når jeg selv har ligget på briksen igennem kropsterapien.

Min nervøsitet var da også (endnu engang) helt overflødig. Det var frygten for det ukendte, jeg var bange for. Hvor har jeg mange gange frygtet det ukendte men sjældent oplevet, at frygten var velbegrundet.

Gammel frygt for tab af kontrol

Frygten for det ukendte og frygten for at miste kontrollen bliver aktiveret, når jeg skal prøve noget nyt. Men det er en gammel frygt. Jeg havde engang brug for at have kontrol. Fordi jeg skulle beskytte mig selv. Så det var en måde at “overleve” på. At have kontrol.

Min klient som jeg nævnte først i indlægget har haft en barndom hvor hun i høj grad har haft brug for at kontrollere alt hvad hun selv kunne kontrollere. Fordi meget omkring hende har været kaotisk og utrygt i hendes opvækst. Derfor reagerer hendes krop stadig på samme måde, når hun møder nye ting i livet som voksen. Hun har brug for kontrol og hendes krop begynder at spænde op.

Men når hun først har fået øje på, hvad det er, der er årsag til, at hun har brug for den kontrol, så kan hun arbejde med at slippe den. Fordi hun ved, at hun har haft brug for den tidligere i hendes liv. Men hun behøver den ikke længere. Hun kan godt gøre noget andet. Hun kan godt prøve noget nyt, uden at hun behøver at have den fulde kontrol.

Overvind frygten og slip kontrollen

Nu kan hun overvinde frygten. Slippe kontrollen. Hun har igennem kropsterapien lært, at hun kan slippe den kontrol der sidder i kroppen. Og så sker der pludselig det forunderlige, at hun kan gå med tilliden i stedet. Tillid til, at der ikke er noget at frygte, selvom det er ukendt. At det nok skal gå alt sammen. At alt er lige nøjagtig som det skal være. Også uden at have kontrol.

Derfor kaster hun sig nu gerne ud i noget nyt nu. Fordi hun har mærket igennem sin egen krop, at hun ikke er så afhængig af den kontrol længere.

Er du også bange for noget nyt?

Lisbeth Degn, Kropsterapeut

Læs mere om kropsterapi her

Læs også: Få styr på din frygt og angst for corona virus