Er du god til at fejre, når du får succes? Når noget lykkes for dig, er du så god til at fejre det? For nogle mennesker kan det være svært at håndtere, hvis de får succes med det de laver. Sådan har jeg faktisk selv haft det.
Er du god til at fejre, når du får succes er derfor et interessant spørgsmål at se nærmere på, for hvorfor er det så svært?
Det skal jeg fortælle dig.
Jeg har nemlig fundet ud af det.
Succes føltes uvant engang og derfor var det utrygt
Når noget har lykkes for mig tidligere, har min krop reageret med en følelse af at:
Det føles utrygt
Det føles forkert
Det føles fremmed
Det føles provokerende
Det føles uvant
Det føles egentlig ikke okay
Det kendte var trygt
Jeg har været vant til at kæmpe for det jeg vil opnå
Jeg har været vant til at gøre mig umage
Jeg har været vant til at arbejde hårdt
Jeg har været vant til at møde modstand
Det var vejen derhen – ikke selve målet
Derfor har vejen til at nå mine mål, været det jeg havde fokus på. Det var det lange seje træk. Når jeg så endelig nåede et mål, så fik jeg øjeblikkeligt øje på et nyt. For det var velkendt at være på vej – der hvor der skulle kæmpes. Det var turen op ad bakken, i modvind naturligvis, der føles tryg fordi det var velkendt. Det var blevet en naturlig tilstand i min krop, at være i den følelse af kamp.
Når jeg oplevede at tingene gik for nemt, så opsøgte jeg straks nye udfordringer, ovenikøbet nye forhindringer. Det foregik helt ubevidst. Skulle der pludselig falde noget ned i turbanen, så havde jeg meget svært ved at håndtere det. Fordi det var en fremmed og ukendt følelse. At noget pludselig var nemt.
Det jeg havde kæmpet for og som lykkes – havde jeg virkelig svært ved at nyde.
Men hvorfor kunne jeg ikke bare fejre det, der gik godt?
Fordi det var uvant og dermed ikke trygt.
Det føles simpelthen fremmed i min krop og derfor blev det en utryg tilstand. Derfor har jeg en stor del af mit liv søgt hen til det velkendte sted, hvor der skulle kæmpes. For det sted kendte jeg. Var der ikke nok af forhindringer undervejs, så lagde jeg selv nogle ekstra ud. Det var jeg naturligvis ikke bevidst om. Det måtte bare ikke blive for nemt.
Det er mit gamle mønster.
Men det vil jeg ikke længere…
Nu øver jeg mig på at fejre og nyde mine små og store sejre
Jeg øver mig i at glæde mig over når tingene lykkes
At kunne føle mig godt tilpas i det
Læne mig ind i det
Give mig selv lov til at være i det
Og det føles faktisk okay…
For jeg må godt!
Må du også?
Lisbeth Degn, kropsterapeut
Læs også: Jeg er så mega stolt over mig selv- og jeg tør sige det højt nu!