Hvordan trækker du vejret? Får du trukket vejret helt ned i maven? Eller har du, som de fleste andre mennesker, et meget overfladisk åndedræt ?
Der er noget beroligende over at se bølgerne skvulpe ind på stranden igen og igen, Det er det samme med vores åndedræt. Det bevæger sig helt af sig selv. Indånding og udånding. Vi tænker ikke særlig meget over vores åndedræt, det kører helt automatisk. Men det kan faktisk godt betale sig.
Se bare her, på nogle af de mange vigtige ting der sker i kroppen, når vi trækker vejret korrekt:
-
transporterer ilt rundt til kroppens celler
-
transporterer affaldsstoffer ud af kroppens celler
-
masserer vores organer og holder gang i fordøjelsen
-
virker beroligende på vores nervesystem
-
nedsætter mængden af stresshormon i kroppen
-
kan sænke dit blodtryk
Men hvorfor så have fokus på åndedrættet, når det sker helt automatisk?
Problemet er, at vi ikke trækker vejeret helt ned hvor det skal være. De fleste mennesker stopper deres vejrtrækning i brystkassen. Det kan der være mange årsager til. Vi har for travlt, vi lukker af for noget i vores krop. For vi er alt for ofte alt for meget i vores hoved. Vi kender måske godt udtrykket; Træk vejret helt ned i maven. Men vi gør det bare ikke.
Der er mange gode grunde til at give dit åndedræt lidt ekstra opmærksomhed.
Når vi trækker vejret dybt ned i den nederste del af bughulen, så får vi en bedre kontakt til kroppen og vores følelser. Vi kommer bare så sjældent helt derned. Men når vi gør, så får vi muligheden for, at mærke efter, hvordan vi egentlig har det i kroppen. Både fysisk men også psykisk. Vi kan bedre mærke, hvor vi spænder i vores muskler. Med et dybt åndedræt vil musklerne nemmere kunne slappe af og du kan begynde at give slip på nogle af de spændinger, du går med. Du vil også mærke mere, til hvilke følelser der fylder lige nu og hvordan du egentlig har det.
Vores åndedrætsmuskel, diagfragma, er en muskel som alle andre muskler i kroppen. Hvis den ikke bliver bevæget nok, trænet nok, så bliver den slap og ufleksibel og mister sin styrke. Du kan til gengæld selv træne din åndedrætsmuskel op igen, hvis den er blevet slap.
Hvis du gerne vil have lidt mere opmærksomhed på dit åndedræt, så prøv følgende lille øvelse:
Åndedrætsøvelse 1
- Læg dig på ryggen og læg en hånd på din mave.
- Mærk nu din krop.
- Tag så en dyb indånding ind igennem næsen
- Ånd ud igennem munden, som hvis du skal tage et dybt suk, du må gerne sætte lyd på
- Gentag indånding igennem næsen og udånding igennem munden 10 gange
- Mærk nu virkningen af dit dybe åndedræt.
En anden øvelse du kan prøve er vekselåndedrættet, også kaldet det kvadratiske åndedræt. Det kan bruges til at nulstille dit åndedræt, få en ny opmærksomhed på dit åndedræt – du gør følgende:
Åndedrætsøvelse 2
- Sæt dig på en stol hvor du sidder helt afspændt med fødderne placeret i gulvet, uden at bruge ryglæn og hænderne ligger afslappet på dine ben. Du kan også ligge dig ned på ryggen.
- Tag nu en indånding igennem næsen imens du tæller til 4 langsomt.
- Hold nu vejret imens du tæller til fire langsomt
- Ånd nu ud imens du tæller til 4 langsomt
- Hold vejret igen imens du tæller til 4 langsomt.
- Gentag forfra og tag 10 runder.
- Lad så dit åndedræt flyde frit og mærk virkningen i din krop.
Lav en åndedrætsøvelse hver dag, fx morgen og aften, i 2 uger, så vil du opnå en ny opmærksomhed på dit åndedræt, som du ikke havde før. Du vil samtidig blive i stand til at bruge dit åndedræt mere aktivt i forskellige situationer.
Det vil hjælpe dig til at blive bedre til at tage det roligt i pressede situationer. Du bliver bedre til at mærke efter, hvad der er godt for dig og dermed lettere kunne træffe nye beslutninger.
Rigtig god fornøjelse med øvelserne!
Har du brug for yderligere hjælp eller inspiration til at arbejde dybere med dit åndedræt, så læs mere om mine behandlinger her.
Lisbeth Degn, Kropsterapeut