Når rutinerne er væk kommer vi på hårdt arbejde. Og selvom Danmark er lukket op igen, og mange er tilbage på deres arbejdsplads, er intet helt som før.

Når rutinerne er væk kommer vi på hårdt arbejde.

Plejer er død!

Måske savner du:

  • den daglige erfaringsudveksling
  • det lille klap på skulderen
  • et forstående smil
  • pausen hvor du spiser din mad med kollegaerne
  • dengang man kunne trykke hinanden i hånden uden frygt
  • dengang man bare kunne give hinanden et kram

De daglige rutiner er væk

Alt skal gøres på en ny måde. Vi skal lære nye rutiner.

Jo vist giver det måske god mening i denne tid. Men det kræver noget ekstra af os. Fordi alle vores daglige rutiner er taget fra os.

Vi skal lære at indgå i fællesskaber på en ny måde, som ikke falder os helt naturligt. Vi skal opretholde vores relationer på en ny måde. Alt sammen fordi vi skal holde afstand. Det er vi ikke vant til.

Det er ligesom at flytte

Hvis du har prøvet at flytte, så ved du hvor hårdt det er.

Alle dine daglige rutiner er væk. Dem skal du til at opbygge igen.

Hvor skal nøglerne ligge? Hvor har jeg det store fad til lasagnen? Hvor gemmer jeg den hvide dug? Hvor er værktøjet? Hvor er saksen når jeg skal bruge den? Der er intet der er som det plejer, for du skal først have opbygget nye rutiner.

På samme måde er det rundt omkring på arbejdspladserne. Der er nye rutiner for måden vi er sammen på. Nye rutiner for hvordan vi kommunikerer sammen. Der er nye rutiner for alt det du “plejer” at gøre.

Det er okay at du bliver træt

Derfor er der faktisk ikke noget at sige til at du bliver træt.

Sindssyg træt.

Du er nemlig på overarbejde hele tiden.

Vær god ved dig selv

Prøv at være god ved dig selv i denne tid. Måske skal der ikke så meget i kalenderen som der plejer. Når du er hjemme, så foretag dig noget, der får dig til at slappe af, så du får ladet op.

Gør noget godt for dig selv. Forkæl dig selv.

Giv dig selv lov til at lave ingenting, når du har fri.

Du har brug for det!

Læs mere om mine behandlinger her

Lisbeth Degn, Kropsterapeut

 

 

 

 

Få bedre kropskontakt

Få bedre kropskontakt

Tilmeld dig her og få inspiration til at dæmpe stress-symptomer som uro i kroppen, smerter, angst, depression. Straks efter tilmelding får du min mobilvenlige guide.

Tak for din tilmelding. Kig i din indbakke (Tjek evt. dit spamfilter). Du får mail med link til at bekræfte, at du vil have mail fra mig.