Workshop
Hvor
Jeg tilbyder workshops ude på skolerne i de ældste klasser, gymnasier og andre uddannelsessteder. Har I fx planlagt en sundhedsuge, så kontakt mig og hør nærmere om, hvordan jeg kan tilpasse en workshop til netop jeres målgruppe.
Hvordan
I mine workshops “Mindfulness og kropsbevidsthed” vil der indgå både teori og praksis, i form af kropstræning, åndedrætsøvelser, meditationer, mindfulness-øvelser samt teori om sammenhæng mellem krop og psyke.
Hvorfor
Målet med mine workshops er, at give de unge mennesker en større indsigt i, hvor meget krop og psyke hænger sammen. Jeg vil gerne give dem nogle redskaber, som de selv kan arbejde videre med. For at ruste dem til, at de bedre kan klare alle de krav der stilles, til at være ung i dag.
Det handler om at (gen)skabe balancen.
I dag bliver de unge bombarderet på de sociale medier med, hvordan de skal se ud, hvilken motion de skal dyrke, og hvad de skal spise. Det skaber nemt en følelse af at være forkert eller utilstrækkelig, Det kan på længere sigt udvikle sig til et dårligt selvværd, angst, stress og smerter i kroppen.
Men hvad kan de unge selv gøre?
De fleste unge ved godt, at de skal spise sundt, dyrke motion og få nok søvn. De ved også, at det ikke er sundt at have alt for travlt, for så bliver de stressede. Men hvordan skal de navigere rundt i alt dette? Hvad skal de spise? Hvilken motion skal de dyrke? Hvor meget søvn skal de have? Og hvad med den mentale balance?
Hvis de unge får en forståelse for, hvordan krop og psyke påvirker hinanden, kan de bedre selv tage styringen i deres liv. De vil blive klogere på, at de selv har en stor indflydelse på, om deres krop er i balance.
Kontakt mig og hør nærmere hvis du/I er interesseret i at få besøg af mig.