
Lisbeth Degn, kropsterapeut
Sammenhængen mellem krop og psyke optager mig meget.
Jeg har mærket på min egen krop, hvordan langvarig stress, kan sætte sig fysisk i kroppen.
Jeg arbejder med sammenhængen mellem krop og psyke. For det er to uadskillelige størrelser for mig.
Jeg glæder mig til at byde dig velkommen i min klinik.

Min baggrund som folkeskolelærer
I mine mange år som folkeskolelærer, har jeg arbejdet med mange forskellige mennesker. De fleste har desværre en alt for presset hverdag. En hverdag hvor vi er for meget “oppe i hovedet”. Det resulterer i stresstilstande, fordi vi ikke lytter til kroppens signaler.
Det skete også for mig, da jeg for 15 år siden blev sygemeldt med stress.
Læs mere om kropsterapi mod stress
Jeg var lige vendt tilbage fra barsel med mit første barn, og den pressede hverdag med familie og fuldtidsarbejde, slog benene væk under mig.
Jeg havde alt for længe overhørt min krops signaler. Og på et tidspunkt sagde kroppen helt fra. Min måde at komme ovenpå igen var ved ”at komme tilbage i min krop”.
I et psykologforløb blev jeg klar over, hvorfor jeg var blevet stresset.
Problemet var bare, at jeg ikke fik det bedre.
Jeg begyndte i stedet at praktisere yoga, jeg løb, styrketrænede, mediterede og dyrkede mindfullness. Det var igennem kroppen at jeg fik det bedre. Men det tog lang tid.
Da jeg lærte kropsterapien at kende, kunne jeg med det samme mærke forandringen i min krop og psyke. Det hele faldt ligesom på plads inde i mig. Jeg mærkede at min krop og psyke, begyndte at arbejde sammen, i stedet for at være to adskilte størrelser. Jeg begyndte at føle mig som et helt menneske igen.
Jeg valgte at blive kropsterapeut
Jeg var derfor ikke i tvivl om, at jeg skulle være kropsterapeut, fordi jeg havde erfaret på min egen krop at jeg havde brug for at komme ned i kroppen. Og det ville jeg gerne hjælpe andre med at kunne. Det er nemlig rigtig svært for mange, at mærke hvad der sker i kroppen, hvis vi ikke er vant til det. Men vi er alle født med evnen til at mærke efter, og denne evne kan trænes op igen. I mine behandlinger arbejder jeg med åndedrættet, da det er “porten ind til vores følelser”.
Jeg får selv jævnligt kropsterapi, for at jeg kan bevare den gode kontakt til mig selv og min krop. Så jeg fortsat kan passe godt på mig selv.
Jeg føler mig hjemme
Jeg er i dag meget taknemmelig for, at jeg fulgte mit hjerte og kastede mig ud i at tage uddannelsen som Totum kropsterapeut.
Jeg føler mig hjemme, når jeg behandler. Og det kræver mit fulde nærvær i alle behandlinger. Jeg er meget bevidst om, at når en klient har valgt mig, er det i en forventning om, at han eller hun kan have fuld tillid til mig.
Jeg ser alle mennesker som enestående væsener. Du kommer med din helt egen historie. Det er vigtigt, at jeg lytter og ser dig, som det menneske du er. Derfor arbejder jeg hele tiden på at være i god balance og i ro med mig selv, så jeg kan udføre en professionel behandling. Løb og yoga er derfor stadig en meget vigtig del af min hverdag. Samt mine jævnlige kropsbehandlinger. På den måde kan jeg holde en god balance i mit eget liv.
Der er sammenhæng mellem krop og psyke
Kropsterapien er en holistisk behandlingsform, der tager udgangspunkt i at krop og psyke hænger sammen, og derfor behandler jeg ikke “bare” en dårlig ryg eller skulder, men jeg behandler hele dig og din krop.
Der er næsten altid, en bagvedliggende årssag til de smerter, du kommer med som klient. Og det er årsagen der er vigtig at arbejde med, for så kan du virkelig skabe forandring i din krop. Det giver rigtig meget mening for mig at arbejde på den måde.
Når du mærker og oplever på egen krop, hvor meget din krop og psyke hænger sammen, så vil du måske blive overrasket over, hvor meget du selv kan gøre, for at få det bedre.
Jeg ser mine behandlinger som en slags undervisning. Du kan under behandlingen få øje på den sammenhæng der er, mellem det du oplever og mærker fysisk og psykisk.
Hvad har jeg brug for? – og hvordan finder jeg ud af det?
Start med at mærke efter hvad der sker i din krop i forskellige situationer. Hvordan reagerer din krop når du er sammen med bestemte mennesker? Hvad mærker du?
Mine begrænsende overbevisninger må ikke stoppe mig
Jeg har mange begrænsende overbevisninger. Men jeg øver mig i, at jeg ikke længere lader mig stoppe af dem, for det har jeg gjort i rigtig mange år.
Du behøver ikke at være styret af frygt – læs her hvorfor
Kære frygt, kom hen til mig, jeg vil se dig i øjnene, jeg vil give dig lov til at være her hos mig, for du er der jo alligevel, ikke?