Metoden til at undgå stress og overtræk på kropskontoen går gennem kroppen. Din krop er som en konto hvor der helst skal være lige mange indtægter og udgifter. Så der er balance og ingen stress.
Metoden til at undgå stress og overtræk på kropskontoen er altså at få din krop i balance. Der skal være balance mellem det du tilfører din krop, indtægterne, og det du forbruger i din krop, udgifterne. Der skal være en ligelig fordeling, så er der balance i regnskabet.
Og hvad mener jeg så med indtægter og udgifter? Nogle ting giver os ny energi og andre ting dræner os for energi. Det vi giver vores krop i form af bevægelse og kost og søvn osv har selvfølgelig indflydelse. Men mentale ting har mindst ligeså stor indflydelse på dette regnskab.
Her er de vigtigste ting, for mig at se, som du skal være opmærksom på, når du gør dit regnskab op. Se hvilke områder jeg mener ligger på indtægtssiden og hvilke der ligger på udgiftsiden. Så finder du metoden til at undgå stress og overtræk på din kropskonto.
Dine indtæger – det der giver dig energi
Alt det, du sætte ind på kropskontoen er, når du
- omgiver dig med mennesker der giver dig energi
- tager en pause i din hverdag
- har fokus på dit åndedræt fx ved meditation
- har en hverdag/job der giver dig energi
- har positive tanker om dig selv
- prioriterer at gøre noget godt for dig selv
- spiser en kost som giver dig energi
- bevæger din krop
- har gode søvnvaner
Dine udgifter – det der tager din energi
Alt det, du trækker fra på kropskontoen er, når du
- omgiver dig med mennesker der dræner dig for energi
- ikke får pauser i din hverdag
- har en overfladisk vejrtrækning
- har en hverdag/job der dræner dig for energi
- har negative tanker om dig selv
- ikke får prioriteret at gøre noget godt for dig selv
- spiser en kost som ikke giver dig nok energi
- bevæger dig for lidt
- ikke har gode søvnvaner
Hvordan finder jeg så balancen?
Får du overtræk på kropskontoen, så vil din krop før eller siden begynde at larme. Du vil få smerter og ondt af de spændinger som du bygger op, når du er i underskud. Prøv derfor at lytte til din krop. Hvad fortæller din krop dig? Hvis din krop giver dig smerter eller inflammation, så er din krop kommet i ubalance. Der er for mange udgifter og for få indtægter. Det er metoden til at undgå stress, at du lytter efter din krops signaler.
Det er her du skal stoppe op og spørge dig selv: Hvad er det, jeg skal skal skrue op eller ned for? Det er din krop og kun dig der kan mærke den. Så hvor er det at du skal justere?
Ingen mennesker er fuldstændig i balance hele tiden. Men nogle er bedre til at mærke, hvornår de komme i ubalance og kan derfor hurtigt justere ind igen, når de mærker det i deres krop. Så når du får signaler fra din krop, i form af smerter eller andre symptomer som kvalme, svimmelhed, hovedpine osv. så tag det alvorligt. Hvad er det, der skal til, for at du igen kan få overskud på din kropskonto?
Prøv at løbe punkterne på udgiftssiden igennem. Er du omgivet af mennesker som dræner dig? Kan du skrue ned, for den tid du er sammen med dem? Kan du ovenikøbet skrue op for den tid, hvor du er sammen med mennesker der giver dig energi? Får du bevæget dig nok? Får du sovet nok og godt? Får du pauser nok i hverdagen? Husker du dig selv nok? Gør du noget godt for dig selv? Får du for mange søde sager? Mange gange er det blot nogle få justeringer der skal til, før du får overskud igen.
Få psykiatrifondens 10 gode råd for stresshåndtering
Kroppen fortæller mig, om jeg er ved at lave overtræk på min kropskonto
Hvis din krop begynder at larme i form af smerter eller inflammation, så stop op og tag det alvorligt. Har du svært ved at mærke eller få øje på, hvad det er, der dræner dig mest? Så kan kropsterapi hjælpe dig på vej, til at mærke, hvor det er du skal sætte ind. For din krop fortæller noget om hvad det kan handle om. Det kan en kropsterapeut hjælpe dig med.
I kropsterapien får du også mulighed for, at mærke det, du til dagligt har svært ved at mærke. Du har måske lukket af for nogle følelser. Du får ikke trukket vejret helt ned i bunden af maven og har mistet kontakten til dig selv. Når du får etableret den kontakt igen i behandlingen, så kan det blive mere tydeligt for dig, hvad det er for en ubalance der er kommet i din krop.
Jeg har selv lært at mærke mere efter min krops signaler. Når min krop begynder at larme, fx. hvis jeg får hovedpine eller ondt i ryggen, så ved jeg, at det er tegn på, at jeg skal stoppe op og ændre på noget. Der er noget jeg skal kikke på og justere på, i mit liv. Måske trænger jeg bare til en ekstra pause i en ofte alt for travl hverdag. Måske skal der nogle større ændringer til? Men jeg tager altid min krops signaler alvorligt. For kroppen tager aldrig fejl. Hvis jeg bare tog en smertestillende pille, ville jeg nok dæmpe smerterne i første omgang, men ikke fjerne årsagen til at smerterne kommer.
Hvordan er status på din kropskonto?
Er der balance mellem dine indtægter og udgifter?
Hvad fortæller din krop dig?
Er der noget du bør få kikket på?
Du er altid velkommen til at kontakte mig hvis du ønsker mere information om mine behandlinger.
Lisbeth Degn, Kropsteraput
Har du lyst til at læse mere om mine behandlinger?