Er du god til at holde ud eller holde inde? Eller holder du bare sammen på dig selv? De fleste mennesker har en form for holdthed i deres krop.

Mange mennesker er sindssyge gode til at holde ud eller holde inde.

Det kan være at du:

  • holder sammen på dig selv
  • holder noget inde i dig selv
  • holder noget fast i dig selv
  • holder dig oppe af noget i dig selv
  • holder noget tilbage i dig selv

Det hele grundlægges i de første leveår

At holde ud eller holde inde er ofte noget vi har lært os i de første leveår af vores liv.  Det er blevet til en form for forsvarsmekanisme, som vi udvikler og som sætter sig så dybt, at det kan aflæses i vores muskler og i vores krop. Så hvis du ikke helt er blevet mødt i dine behov, i et af de udviklingstrin vi gennemgår, især i de første 6 leveår af vores liv, så vil det vil det typisk sætte sig som en grundstruktur i dig.

Dvs., at det sætter sig i din krop og dine muskler, alt efter hvilke perioder der har været svære eller hvor du ikke er blevet mødt, i dine behov. Hver gang vi bliver presset i vores voksenliv, så vil vores grundstruktur kunne genkendes. Dels vil det kunne ses, i den måde din krop ser ud på, og hvordan den bevæger sig. Og det dels vil det kunne ses, i den måde du reagerer på, når du bliver presset. Den måde du tackler dine tætte relationer på, vil også afspejles i den struktur du har.

Lær dig selv bedre at kende

Det kan selvfølgelig være vældig interessant som kropsterapeut at bruge denne viden. Men det kan også give dig en meget bedre forståelse for, hvorfor du gør, som du gør i forskellige situationer i dit liv. Og hvorfor så det?

Jeg holder ikke længere så meget inde

Jo, ser du  – jeg har fx brugt ret mange år på at opdage hvor meget jeg egentlig har holdt inde i mig selv, når jeg blev presset.  Det har været et af mine forsvarsmønstre. Det har været en af mine måder at passe på mig selv. Og det har jo været fint nok i mange tilfælde, at jeg har kunnet holde noget inde i mig selv, når der var nogle andre jeg ville passe på. Men der er også en bagside af medaljen. For jeg fik jo ikke udtrykt alt det, jeg havde brug for. Og det har været ufattelig svært for mig, at få udtrykt det, som jeg har holdt inde, fordi jeg simpelthen ikke har været vant til at gøre det. Så der sidder i dag, stadig en del spændinger i bla. min hals og hele min brystkasse pga. alt det jeg har holdt inde. Men jeg øver mig hele tiden i at få tingene sagt. Jeg øver mig i ikke at holde mig tilbage. At give mig selv lov til at få udtrykt det der er inde i mig.

Er du en af dem der er god til at holde ud eller holde inde?

Nogle af de klienter jeg har i min klinik, de er rigtig gode til at holde ud  Ja de kan faktisk holde ud til dommedag. Der er intet der får dem til at give op. Det siger sig selv, at det ikke altid er lige hensigtsmæssigt, bare at kunne holde ud. Det kan godt nok blive en ordentlig mundfuld at leve sit liv, når du kommer i modvind eller ud for sygdom eller dødsfald i en familie – hvis du bare holder ud! Men der er også en kæmpe ressource gemt i at kunne holde ud. Hvis du bruger den rigtigt. Der er nemlig andre veje at gå, end den du plejer at gå.  Det kan du arbejde med i mine behandlinger.

Hvad holder du på?

Læs mit indlæg: “Kropsterapi er meget mere end massage” Er du blevet nysgerrig efter at vide mere om karakterstrukturer, så kan du kaste dig over nogle af disse bøger:

Body Encyklopædi 1

Hvordan den psykologiske udvikling rodfæster sig i kroppen, Lisbeth Marcher og Sonja Fich Bioenergitik

Alexander Lowen

Sjælens længsel, Lars J. Sørensen

Kroppens fortællinger, Tove Hvid

Hvis du vil vide mere om mine behandlinger? Lisbeth Degn, kropsterapeut

Få bedre kropskontakt

Få bedre kropskontakt

Tilmeld dig her og få inspiration til at dæmpe stress-symptomer som uro i kroppen, smerter, angst, depression. Straks efter tilmelding får du min mobilvenlige guide.

Tak for din tilmelding. Kig i din indbakke (Tjek evt. dit spamfilter). Du får mail med link til at bekræfte, at du vil have mail fra mig.