Hvornår har du brugt en hel dag på at lave ingenting? Hvornår har du sidst trukket stikket og revet en hel dag ud af kalenderen – uden at fylde noget nyt i igen?

Hvornår har du sidst brugt en hel dag på at lave ingenting? Vi kommer meget nemt til at fylde vores kalender op – også når vi har en fridag.

Der kan være mange gode grund til, at vi fylder vores kalender med gode ting. Men det er ikke altid det, vi har allermest brug for. Måske har vi brug for det modsatte?

Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for at trække stikket.

Måske har du haft en travl uge? Måned? År? Måske har du skiftet job? Måske er du blevet skilt? Måske er du flyttet? Måske har du lige fået et barn? Måske har du oplevet sygdom i din familie? Måske har du oplevet at miste en du holder af? Eller måske er det “bare” Coronakrisen, der tager al din energi?

Måske trænger du bare til at slappe af, uden en bestemt grund?

  • du vil bare være dig selv
  • uden forpligtigelser
  • uden at du skal noget bestemt
  • uden at ville noget bestemt
  • uden at tænke på noget bestemt
  • uden telefon og computer
  • bare for en enkelt dag

DU TRÆNGER SIMPELTHEN TIL AT LAVE ABSOLUT INGENTING

Brug en dag på dig selv

Prøv at forestille dig, at du har en hel dag, hvor du ikke skal noget. Overhovedet ingenting! Du har ikke planlagt noget. Du følger bare din lyst til at gøre lige det der falder dig ind, i løbet af dagen. Hvordan ser din dag så ud?

Min helt egen træk-stikket-ud-dag

Der er mange ting at tage stilling til, for at dagen kan blive god.

  • Vil jeg stå tidligt op eller sove længe?
  • Vil jeg starte dagen med et bad eller bare blive liggende i sengen?
  • Vil jeg lave noget lækkert morgenmad eller bare spise det sædvanlige eller helt springe over?
  • Vil jeg gå en tur eller blive inde? !
  • Vil jeg bare ligge i sofaen resten af dagen eller lave noget praktisk?
  • Vil jeg se film eller læse en bog?
  • vil jeg have ordnet mit hår, mine fødder mine negle eller hele kroppen?
  • Vil jeg drikke et glas vin eller tænke på at spise sundt?
  • Vil jeg gå tidligt eller sent i seng?

Øv dig i at mærke hvad du har brug for

Når du giver dig selv “fri” og ikke har noget i kalenderen, så har du bedre mulighed for at mærke, hvad du egentlig har brug for.

Vi lytter ofte for lidt til os selv. Vi siger ja til for meget uden at vi mærker ordentlig efter, om det er lige præcis det vi har brug for lige nu. Og når vi ikke er vant til at lytte til os selv, så har vi svært ved at mærke, hvad vi har brug for og lyst til. Men det kan du øve dig på, ved ikke at have nogle planer.

Når du er ladet op igen

Når du har gjort alt det gode, du gerne vil gøre for dig selv, som fx at lave ingenting, så er du forhåbentlig blevet ladet op og fyldt med ny energi.

Hvis du ikke føler dig ladet op, efter en dag som denne, så kan det være tegn på, at du måske har været for hård ved dig selv i for lang tid. Og det skal du tage alvorligt. Prøv at give dig selv endnu mere ro og omsorg. skab dig noget frirum hvor du er i centrum også i mindre målestok i hverdagen.

Du kan prøve at have et mål om, at gøre en god ting for dig selv – hver dag!

Har du brug for hjælp, til at finde mere plads til dig selv i hverdagen, så kan kropsterapi måske være noget for dig.

Held og lykke med din helt egen træk-stikket-ud-dag!

Læs mere om stress  og tag en pause her

Lisbeth Degn, Kropsterapeut