Føler du dig som en lortemor nogle gange? Det gør jeg! Er du ved at være “fit up” af at prøve at være den perfekte mor? Som mor bliver du hele tiden bombarderet med hvad du skal gøre, for at være “den perfekte mor”.
Lortemor eller ej – alle har en mening om mødre.
Men hvad nu hvis det bare er umuligt at leve op til at være den perfekte mor? Hvad nu hvis du slet ikke har lyst til at leve op til alle de krav?
Måske har du set programmet “Lortemor” på DR1 som er aktuelt lige nu? Programmet sætter moderrollen under lup. Der bliver stillet skarpt på hvor presset mødre er i dag fra mange sider. Måske kan du genkende dig selv i nogle af de situationer der er i programmet ? Og måske har du sommetider følt dig som en rigtig lortemor?
Har du prøvet at skælde dit barn ud, selvom du godt ved, at det bare er fordi du selv har en dårlig dag? Har du prøvet at sige nej til leg med dit barn, fordi der lige var noget på Facebook du synes der var vigtigere. Har du ladet dit barn sidde alt for længe ved skærmen, fordi du ikke orkede at være sammen med det. Har du nogensinde købt dig til den nemme løsning, da du nåede til aftensmaden?
Tror du at alle andre er perfekte mødre?
Har du følt dig som en fiasko, eller har du følt dig forkert, fordi du ikke kunne få dit barn til at falde til ro og sove alene i sin seng? Har du følt dig uduelig, fordi din amning ikke lykkes? Har du følt dig som en lortemor, fordi du tror at alle andre mødre er perfekte?
Så er det vist på tide at få gjort op med alle fordommene. Du tror at alle andre er perfekt. Men i virkeligheden så er det de samme udfordringer alle mødre står med;
- Du skal være den perfekte mor
- Du skal være den perfekte partner
- Du skal have en god karriere
- Du skal se godt ud
- Du skal også huske at være en god veninde….
Der er nærmest ikke grænser for, hvad den perfekte mor skal kunne overkomme i dag. Oplever du også, at det ganske enkelt er umuligt at få enderne til at nå sammen? Måske føler du dig forkert? Og du tror måske, at det lykkes for alle andre, fordi det er det, der bliver postet på de sociale medier?
Men virkeligheden er jo langt fra sådan. Ingen kan gøre det hele perfekt! Utrolig mange mødre er klemt i en sådan grad i dag, at mange får flere symptomer på stress. De bliver presset fra så mange sider, ja selv svigermor kan heller ikke holde sin mening for sig selv. Mødrene tilsidesætter deres egne behov, i kampen for at leve op til den perfekte moderrolle. Med det resultat, at de ikke længere er glade. De kan ikke længere nyde rollen som mor.
Stop op og mærk dig selv
Hvis du har det sådan, så prøv at stoppe op. Stop op og spørg dig selv, hvad er vigtigt for mig i mit liv lige nu? Hvordan vil jeg gerne være mor?
Måske er der noget jeg skal skrue ned for i en periode? Måske skal jeg sige nej til et arrangement, for at få enderne til at hænge sammen. Måske er der noget jeg skal skrue op for? Fx. tage en friweekend med manden/kæresten eller veninden? Eller handler det om, at jeg ikke kan sige fra overfor min egen mor? Der kan være mange ting der presser os. Find ud af hvad det er der presser dig mest.
Du kan prøve at gøre dig selv klart, hvad du prioritere højest i dit liv. Find ud af, hvad der skal til, for at du kan få det godt som mor og lad være med at lade dig styre af omgivelserne. Det er ikke dine omgivelser der skal bestemme og dømme dig som en god eller dårlig mor. Det er dig selv.
Sandheden er jo, at den perfekte mor slet ikke findes!
- Den uperfekte mor laver fejl
- Den uperfekte mor har ikke læst om alt på forhånd
- Den uperfekte mor er ikke ekspert i børneopdragelse
- Den uperfekte mor gør noget godt for sig selv
- Den uperfekte mor er usikker
- Den uperfekte mor bliver nogle gange sur og gal og ked det
Så smid den perfekte mor ud med badevandet og sig ja til en uperfekt mor.
Lisbeth Degn, Kropsterapeut
Læs mere om, hvordan kropsterapi kan hjælpe dig ned i din krop, så du kan slappe bedre af – også i rollen som mor.