Coronavirus har lukket Danmark ned. De fleste af os, lever et liv med fuld fart på, hvor vi sjældent under os selv en pause. Nu er muligheden der – grib den, hvis du kan! Hold en pause.
Coronavirus har lukket Danmark ned og med den historiske lukning af landegrænsen, bliver vi mindet om den alvorlige situation vi står i. Men også hvor skrøbelige vi er, hvor tæt forbundet vi alle er til hinanden.
Coronavirussen Covid 19, kommer til at ændre vores bevidsthed fremover. Men lad os istedet tage imod udfordringen, denne undtagelsestilstand, med oprejst pande og få det bedste ud af den. Lære af den.
Når stormen har lagt sig, vil vi igen drage ud i verden og der vil igen spredes sygdomme, som vi tager med hjem, som vi skal håndtere. Det stopper ikke her. Vi kan for alvor se hvor skrøbelig en jord vi lever på, men også at vi alle er i samme båd, når det kommer til stykket, høj som lav.
Lad os i stedet udnytte chancen, dem der kan, og ta´ en pause
Normalt lever vi et mere eller mindre hektisk liv, hvor vi sjældent giver os selv en pause. Lidt pausetid til at lade tingene bundfælle sig, tid til at tænke over livet, tid til bare at være. Nu har vi mulighed for at sætte tempoet ned. Vi har tid til at være langsom og mærke efter, hvad der virkelig er vigtigt her i livet.
Der er tid til eftertanke – tid til refleksion
Hvad sætter jeg aller mest pris på i mit liv? For når vi kommer i kontakt med det, så har vi også et pejlemærke, så vi ved hvad vi skal styre efter – også når det går stærkt igen. Hvis vi ikke engang imellem stopper op og tager en pause, så kan vi komme til at miste jordforbindelsen og dermed miste retning på vores liv.
Vi reagerer alle forskelligt i sådanne situationer. Nogle reagerer med frygt (og med rette, hvis man er i en særlig udsat gruppe). Andre reagerer med angst, selviskhed eller egoisme. Andre bliver enormt fokuseret og handlingsorienteret og nogle udnytter situationen til egen fordel. Vi kommer alle med forskellig baggrund og vi handler ud fra det, vi nu engang har med os. Men jeg bliver så glad, når jeg ser alle de hjælpende hænder, der træder til rundt omkring, som viser at vi står sammen, når det virkelig gælder.
Derfor lad os gribe chancen for at stoppe op, trykke på pauseknappen. Vi har nu muligheden for, at være mere sammen med vores nærmeste. Vi har muligheden for at være mere nærværende og føle en større samhørighed. Vi har muligheden for at blive en bedre udgave af os selv, når vi får mere overskud, når vi får øje på det vi kan være taknemmelige for, og dermed føle mere glæde i vores liv.
Og det smitter også!
Lad os trykke på pauseknappen for en stund…
Og bare være…..
Læs mere om hvem jeg er og hvorfor jeg blogger?
Lisbeth Degn, kropsterapeut